Familien, der fandt lykken i fangersamfundet

- I forhold til den danske skolekultur er det meget anderledes heroppe. For eksempel er det meget vigtigt at kunne køre med et hundespand og lære at sy hundeseler. Det er især nyttig viden for drenge her i bygden, og det lærer de af deres fædre. Vi fik selvfølgelig også et par hundeslæder og 20 hunde plus opdræt, og når der afholdes hundeslædeløb om vinteren, er vi naturligvis også med. Sidste år blev Nikoline nummer et i sin klasse, og Lene blev nummer to i sin klasse, fortæller Harald, mens han trækker hen mod det sted, hvor en af hunhundene ligger og hygger sig med syv hvalpe.

Slæden er da også måden at komme frem på om vinteren, når havet er frosset til. Ofte tager de tre familiemedlemmer turen til Ilulissat, mens det også er muligt at blive hentet med Air Greenlands helikopter, som forbinder alle dele af Grønland og det store udland med hinanden.

Det er Harald, som underviser bygdens ni børn i dens lille skole, hvor skolegang og kirke hænger tæt sammen. Kirken er indbygget i selve skolen, og den pakkes helt bogstaveligt væk efter søndagens gudstjeneste.

Kirkerummet er gemt væk bag en skydedør, og den kombination af kirke og skole i samme rum er ældgammel. Der er ingen præst i Oqaatsut, men i Grønland uddannes der stadigvæk kateketer, og det er kateketen, som forestår gudstjenesten og andre kirkelige handlinger.

Et årligt kursus sørger for at inspirere ham til nye salmer og klokkeslag. Hver søndag ringes der tre gange med klokken, og så er de fleste af indbyggerne på plads i kirkelokalet.

Skolen/kirken betragtes af beboerne, som deres anden dagligstue, og alle har et helt specielt forhold til den gamle bygning.

- Det er jo ikke kun stedet, hvor man går i skole – alle er også blevet døbt, konfirmeret og gift her og endelig også begravet fra vores kirke, fortæller Lene Leed.

Et stenkast fra kirken ligger familiens hus, hvor der ikke er indlagt vand eller toilet, men vandet hentes på gammeldags manér fra den blå tappestation.

Sammenholdet i bygden er stærkt, så foreløbig bliver Nikoline, Lene og Harald i deres elskede bygd, hvor isen, sneen og polarmørket hersker lige nu - til gengæld lyser et flot nordlys op over den mørke grønlandske vinter.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk