Det schweiziske konsensus-demokrati har problemer

Det schweiziske demokrati er en form for konsensus-demokrati, som giver vide rammer for direkte demokrati i form af folkeafstemninger på folkeligt initiativ.

- Folkestemninger sikrer, at politikerne tager hensyn til opposition og politiske modstandere, så der kun vedtages love, alle kan leve med, konstaterer Oscar Mozzoleni, professor i statskundskab ved universitetet i Lausanne.

Ethvert initiativ, der kan samle 100.000 underskrifter, skal sendes til folkeafstemning, med mindre de kendes forfatningsstridige af regering eller parlament.

Selv vedtagne love kan omstødes af en folkeafstemning på grundlag af blot 50.000 underskrifter. Og er et forslag først vedtaget ved folkeafstemning, kan det ikke prøves endsige omstødes ved en schweiziske retsinstans.

Kun tre forslag til folkeafstemning er blevet afvist, siden afstemningerne blev indført i 1891.

- Ofte sender man juridisk tvivlsomme tekster til afstemning i tillid til, at vælgerne er kloge nok til at stemme dem ned, siger professor Pascal Sciarini, som leder Institut for Statskundskab ved Universitetet i Genève.

Men denne formodning holder ikke længere, viser minaretafstemningen i oktober, hvor det overraskende blev til et ja til forslaget om at forbyde minareter.

- Der er opstået et svælg mellem det officielle Schweiz og et flertal af vælgerne, påpeger Oscar Mazzoleni.

Det skyldes især, at folkeafstemningerne i stigende grad benyttes ikke af borgerne men af politiske partier, og i særdeleshed det højrepopulistiske Schweizisk Folkeparti, SVP, til at skabe blæst om partiets mærkesager. Det var SVP, som havde taget initiativ til afstemningen om at forbyde minareter.

- Konsensussystemet betyder, at ingen love kan vedtages uden om midterpartierne. SVP benytter folkeafstemningerne til at piske en stemning op, så de øvrige partier bliver bange for at miste stemmer, siger Pascal Sciarini.

- Det er denne populistiske udvikling, hvor det direkte demokrati spilles ud mod det repræsentative, som visse politikere og forfatningseksperter ønsker at bremse. For eksempel ved at tilføje en pasus i Forfatningen om, at ingen forslag kan sendes til folkeafstemning, hvis de er i strid med grundlæggende internationale retsprincipper, siger Pascal Sciarini, som forventer, at forslaget om udvisning af udlændinge vil komme til afstemning i løbet af næste år.

- De øvrige partier vil formentlig fremsætte et alternativt forslag i en mildere udgave. Men de tør ikke bremse afstemningen, siger han.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk