Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Biskoppers magtvælde til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskoppers magtvælde

Kommenter Hold mig opdateret

Råd og biskopper viser magtvælde

KJELD-OLE MUNK sognepræst, Søagervej 15, Greve

Jeg blev mere end chokeret, da jeg læste, at den danske folkekirke har tilsluttet sig Porvoo-erklæringen.

I midten af 1990'erne var der en stor høring i Danmark om, hvorvidt folkekirken skulle skrive under på erklæringen. Høringen viste, at der absolut ikke var tilslutning til erklæringen, hvorefter man valgte ikke at tilslutte sig den.

Annonce
Når biskop Drejergaard i lørdagsudgaven af Kristeligt Dagblad gør modstanden dengang til en sag om kvindelige præster i England, så var det ikke det, der var debattens hoved-essens.

Modstanden mod Porvoo-erklæringen var meget mere betinget af, at den byggede på en hierarkisk embedsforståelse, hvor biskopperne har ganske stor magt som den absolutte top i kirken.

Det svarer ikke til opbygningen i den danske folkekirke, hvor der altid har været lagt vægt på en fladere magtstruktur. De enkelte sognemenigheder og de enkelte folkekirkemedlemmer skulle også have noget at sige.

Men man må nok sige, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd og biskopperne, hvis det er sandt, at de har givet grønt lys for tilmeldingen til Porvoo, har tiltaget sig en magt på folkekirkens vegne, som sætter enhver demokratisk proces ud af kraft. Så er hierarkiet virkelig på vej ind i folkekirken.

Et absolut rimeligt krav før en sådan tilmelding måtte være en fornyet høring.

Mærkværdig fremgangsmåde

NIELS ANDERSEN sognepræst, Sønderupvej 11, Boeslunde

Jeg vil hermed gerne melde mig i koret af folkekirkemedlemmer der protesterer over den måde, folkekirken fornylig er blevet tilsluttet Porvoo-fælleskabet på.

Jeg er tilhænger af, at vi bliver tilsluttet fællesskabet. Men jeg må på det kraftigste protestere mod den måde, det er sket på.

Der burde naturligvis forud for en sådan beslutning være blevet foranstaltet en høring i folkekirken helt fra de enkelte menighedsråd og opefter. Og på baggrund af denne høring kunne man så havde taget stilling til, om der var basis for at foretage en tilslutning til Porvoo-fælleskabet. Nu har man fået en tilslutning fra oven, som det enkelte folkekirkemedlem ikke føler, at de har lod og del i.

Det er kedeligt, at man må konstatere, at medlemmerne af Folkekirkens mellemkirkelige Råd og biskopperne har så ringe demokratisk fingerspidsfornemmelse. Det lover ikke godt for fremtiden.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock