COP15. Kinas premieminster Wen Jiabao i Plenarsalen i Bella Center på klimatopmødets sidste dag d.18.december 2009 før dagens møde går i gang.
- Henning Bagger/Scanpix
Ida Klement |
22. december 2009
Kina viste sig som stormagt under COP15. Det giver nye udfordringer i Mexico, lyder det fra FN
Klimatopmødet i København viste en ny verdensorden. Kina optrådte som en stormagt på linje med USA, vurderer FN. Og Indien, Brasilien og Sydafrika viste en helt ny selvtillid. Det kulminerede, da der ikke kom nogen bindende aftale på COP15.
Men også undervejs i forhandlingerne var tegn på, at de fire lande viste en ny selvsikkerhed. De holdt blandt andet et hemmeligt møde, hvor USA’s præsident måtte invitere sig selv med. Det er et tydeligt tegn på, at magtspillet i verden har forandret sig, mener flere kilder i FN.
Direktør i FN’s udviklingsprogram i Norden, Jacob Simonsen, opfatter COP15 som en vendepunkt, hvor Kina for alvor viste sig som stormagt.
- Vi skal tilbage til Den Kolde Krig for at finde en sådan modspiller til USA. Dengang var det Sovjetunionen, der stod over for USA. I dag er det Kina. Det blev helt tydeligt på COP15, hvor Kina gjorde det klart, at landet ikke ønskede en bindene aftale for slet ikke at tale om international kontrol af forurening, siger Jacob Simonsen.
Kinas nye magtposition skyldes den økonomiske balance. Kina har en stadigt voksende økonomi, og USA står i økonomisk gæld til Kina. Særligt efter finanskrisen er den situation blevet tydeligere.
- For to år siden ville vi ikke have set Kina agere, som de gjorde på COP15. Men det kan de tillade sig nu, fordi den økonomiske balance har forskubbet sig yderligere efter finanskrisen, siger Jacob Simonsen.
Efter Kina kommer støttelandene, Kina, Brasilien og Sydafrika, der deler Kinas interesser i at bevare suverænitet og mulighed for økonomisk vækst.
Indien er glad for, at der ikke blev sat bindende mål på klimatopmødet i København. Miljøminister Jairam Ramesh siger i en afrapportering til det indiske parlament, at Indien er ’sluppet ret godt fra København’.
En af de ting, det lykkedes at forpurre, var bindende mål for den globale udledning af klimagasser, som Indien hele tiden har været imod.
- Vi kan være tilfreds med, at vi var i stand til at få vores vilje på dette spørgsmål, siger han.
København-erklæringen, som blev resultatet af klimatopmødet, er ifølge kritikerne uambitiøs og uden bindende mål. Det blev kun et løfte om ikke at lade temperaturen i verden stige med mere end to grader.
Ramesh fortæller, at Indien, Kina, Sydafrika og Brasilien optrådte som en blok under forhandlingerne i København, og dermed var i stand til at modstå de rige landes pres.
Han fremhæver især, at Indien og Kina ’arbejdede meget, meget tæt sammen’.
Den nye magtbalance gør det svært at få en bindene aftale i Mexico, vurderer Jacob Simonsen, som forestiller sig, at der på COP16 bliver brug for at tænke mere på udviklingslandenes akutte problemer med sult, tørke og fattigdom.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad