KÅre Gade |
23. december 2009
Linser er løsningen, når den ulmende utilfredsheds sorte julesne har ligger sig over sjælen, og man har fået nok af andesteg og brunede kartofler
Ja ja, det er kun lillejuleaften, og vi er alle sammen klar til at falde i svime over duften af gran og nelliker og stearinlys og brunkager og portvin og Poul Joachim Stenders andesteg. "Det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste", som digteren skrev. Men det er jo løgn. Om et par dage, kære læser, vil De stå ude i garagen og rode febrilsk i bunken af gamle aviser, for hvor var det nu, den stod, den der opskrift på antijulemad?
Digteren skrev også om "julesorg", og lige siden har teologerne funderet over, hvad han mon mente. Min egen teori er, at han tænkte på den ulmende utilfredshed med gaverne, konen, svigerfamilien, tv-programmerne, dellen på maven og tilværelsen i almindelighed, som er den uundgåelige bivirkning af for mange pebernødder og brunede kartofler. Så sidder man mellem krummerne i sofaen og lytter til lyden af eksplosioner og maskingeværsalver, mens ungerne spiller Call of Duty, Modern Warfare 2, og et tæppe af sort sne lægger sig over sjælen. Da står det lysende klart, at Ebenezer Scrooge havde ret.
I nogle familier løser de problemet ved at slå hinanden ihjel med forhåndenværende køkkenredskaber. Hjemme hos os er vi mere til omvendte stirrekonkurrencer, hvor den, der i længst tid kan undgå at se på de andre, vinder. Det kan der godt gå et par dage med. Et år stod jeg op julenat og vandrede vred rundt i de tomme gader, men da jeg kom hjem, var der ingen, der havde opdaget, at jeg var væk.
Det hænder imidlertid, at skuffelsen slet ikke indfinder sig. Jeg tror, det er de år, hvor jeg når at justere familiens diæt, inden julekvalmen får overtaget. Linser er løsningen, når Scrooge banker på og kræver en portion mager antijulemad.
Her er to nemme opskrifter. Køb ind til dem i dag – De ved aldrig, hvornår De får brug for dem.