Nye sider af samværet juleaften

I år fejrer 82-årige Agnes Lindberg og hendes ægtefælle juleaften i Sthens Kirke i Helsingør. I stedet for at tage hjem efter gudstjenesten bliver ægteparret i kirken for at nyde godter, andesteg og dans omkring træet i selskab med andre lokale.

– Det er noget så hyggeligt. Det vil vi meget hellere end at sidde hjemme bare os to på sådan en aften, fortæller Agnes Lindberg, der glæder sig.

Ægteparrets søn holder jul sammen med sin hustru og barnebarnet i deres ferielejlighed på Tenerife, og derudover er familien ikke stor.

Derfor er juleaften i den lokale kirke blevet en fast tradition for hr. og fru Lindberg.

Og flere får øjnene op for, at kirken også er et sted for rummelighed og fællesskab juleaften, påpeger Erik Ladegaard, der er sognepræst i Holstebro Kirke.

For første gang holder han i år juleaften med familien i sognehuset. Han mener, at der ligger en særlig kristen forpligtelse bag de mange nye fællesskaber, som opstår juleaften.

– Der er en forpligtelse til at være der for hinanden og til at skabe et fællesskab, der består af andre end os selv og vores nærmeste. Men det kan kollidere med en anden forpligtelse, som handler om, at vi også skal være der for vores allernærmeste, siger han.

Selv har Erik Ladegaard og familien valgt fremover at fejre jul i hjemmet det ene år og i kirken det næste.

Mange lokale har meldt sig som frivillige i Holstebro Kirke juleaften, og Erik Ladegaard mener, at den store frivillighed, som han og mange kirkelige organisationer oplever, hænger sammen med et dybt menneskeligt og kristent behov for at være noget for hinanden:

– Særligt juleaften. Her er der er et stort behov for samvær og kærlighed – også over for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan være sammen med deres familie.