Forsvunden og bolden

Den gode Grundtvig er nu heller ikke nem. Jeg var voksen, før jeg forstod den der med de vise mænd, der ofrede "guld, røgelse og myrra skær". Jeg undrede mig såre over, at de ofrede myrraskær, der jo måtte betyde glansen eller genskinnet fra myrra, som jeg vidste var en busk med vellugtende olie. Ordet skær betyder imidlertid her ikke lysskær, men ren. Så de vise mænd ofrede guld og røgelse samt ren – fin og fornem – myrra.

Endelig er der den flotte sentens om "frelser bold og broder blid". Ordet bold er uforståeligt for moderne mennesker, når det ikke handler om fodbold, men bold kommer af et oldnordisk ord, hvis grundbetydning var opsvulmet eller svulme. Det må man jo sige, at en fodbold er, opsvulmet af luft. Det oldnordisk ballr er i familie og betød frygtelig, farlig eller stærk.

I 1800-tallet blev adjektivet bold blandt andet brugt til at kalde noget for ypperligt, fortrinligt, fremragende, så når Grundtvig anvender udtrykket om frelseren, betyder det, at frelseren er ypperlig. Ordet kunne i 1800-tallet også betyde modig eller dristig, og Grundtvig brugte det faktisk tit.

For eksempel om "den bolde Læssøe", der var en modig general, som faldt i første slesvigske krig. Grundtvig bruger også ordet i "Nu falmer skoven", hvor han roser avlen med "Ax og Vipper bolde".

Grundtvig jonglerede fornemt med sproget, så han er ikke helt let at følge alle steder i julesalmerne, men hans ord er værd at smage på. De er mættede af sprogligt fuldkorn, som giver smag og lyst til mere.

Men syng dem nu forsvarligt, så meningen ikke er for(s)vunden i stjernetæpper lyseblå.

sprog@kristeligt-dagblad.dk