Det er nødvendigt at sejle, ikke at overleve

Carsten Bach-Nielsen begynder sin fortælling med at citere den romerske feltherre Pompejus' siden så berømte ordsprog: "Navigare necesse est, vivere non est necesse" ("Det er nødvendigt at sejle, ikke at overleve"). Det slås hermed fra begyndelsen fast, at det i denne bog frem for alt handler om de døde sømænd og deres skæbne i den kirkelige ikonografi og teologiske tænkning, ikke om de levendes skæbne.

Hvert af de 10 kapitler er helliget et bestemt tema. Carsten Bach-Nielsen fortæller om de søfarendes særlige værnehelgener, Skt. Nicolaj og Skt. Clemens, og kalkmaleriernes fremstilling af dem. Han fortæller om Reformationens afskaffelse af helgentroen og konsekvenserne heraf i kirkekunsten, og vi hører om vandets og druknedødens markante symbolske betydning i den lutherske dåbsteologi. Et af bogens væsentligste kapitler. Men også fremstillingen af opfattelsen af de druknede og de overlevendes skæbne i forhold til Guds vilje og vrede er gysende interessant læsning. Hvordan forholder man sig til de druknede, når vandet (havet) er Guds straffende redskab i dommen over menneskenes synd?

Dertil kommer en tankevækkende beretning om de mange kirkeskibe i danske kirker og en diskussion af deres betydning og motiverne bag deres ophængning. Er der tale om egentlige votivgaver, som hos katolikkerne, eller blot almindelig folkelig trang til at udsmykke sin sognekirke med en kopi af det skib, der har været årsag til enten redning eller forlis, liv eller død?

Der er et afsnit om de særlige bønner for søfarende, både dem, der blev reddet, og dem, der blev derude. Også epitafiernes historie fortælles. Her er det frem for alt de druknede, det drejer sig om. På samme måde fortælles om strandingernes betydning for de danske kystområder og deres fattige befolkning og i forbindelse hermed om skiftende tiders opfattelse af druknede og strandvaskere. Kan man i indviet jord begrave en druknet sømand, der med sin druknedød må formodes at være enten genstand for eller årsag til Guds straf? I århundreder troede man det ikke muligt.

Samlet set er der tale om en bog fuld af dejlige billeder. En ren fornøjelse. Forfatteren røber, at han blandt sine forfædre tæller flere skibsførere. Måske har det været med til at give bogen dens særlige intensitet.

Carsten Bach-Nielsen: Sømanden og døden. En ikonografisk skitse om de druknede og de reddede i nordisk kirkekunst. 144 sider. 200 kroner. Forlaget Hikuin.

kultur@kristeligt-dagblad.dk