Ilden gløder under asken i Iran

Da det i sommer lykkedes den iranske regering at få kvalt oprøret i befolkningen efter præsidentvalget, spåede mange kendere af Iran, at der blot var tale om en stakket frist for præstestyret. Noget var sat i gang i Iran, som ikke lod sig undertrykke på længere sigt, lød forudsigelserne.

Gentagne demonstrationer i løbet af efteråret og ikke mindst de massive protester i forbindelse med begravelsen af storayatollah Montazeri i mandags, hvor op mod hundredtusinde gik på gaderne, har vist, at antagelserne holder stik. Et stort flertal i det iranske befolkning - på tværs af alder og social baggrund – er inderligt trætte af det nuværende styre og benytter nu enhver anledning til at vise deres mishag. Det vil sige ved politiske og religiøse begivenheder, hvor der i forvejen er kotume for at samles i flok, så myndighederne ikke kan påberåbe sig, at der er tale om ulovlige demonstrationer.

- Utilfredsheden i befolkningen er stor, og ønsket om ændringerne er stort. Men iranerne er meget bevidste om, at deres oprør skal ske så fredeligt og tænksomt som muligt. Derfor bruger de årets begivenheder til at protestere, siger Fariba Parsa, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitetscenter med fokus på iranske samfundsforhold.

Hun henviser til, at omkring 70.000 mennesker blev dræbt under den islamiske revolution samt yderligere en halv million mennesker under krigen med Irak. Det husker især de ældre generationer, som ikke tør vove en åben konfrontation med præstestyret af frygt for at miste menneskeliv. Derfor kommer opgøret med det nuværende regime til at tage lang tid, men hun er ikke i tvivl om, at nedtællingen er begyndt for den islamiske republik.