Hver fjerde dansker tror på Jesus

Troen på Jesus som guddommelig frelser lever i bedste velgående blandt danskere

- Islams tilstedeværelse i dansk kultur har øget danskernes behov for at tale om kristendom og øget interessen for den danske folkekirke. Når der kommer en ny og fremmed størrelse til, griber mange til religion som en væsentlig identitetsmarkør, udtaler Anders Klostergaard Petersen, lektor i teologi ved Århus Universitet. -
- Islams tilstedeværelse i dansk kultur har øget danskernes behov for at tale om kristendom og øget interessen for den danske folkekirke. Når der kommer en ny og fremmed størrelse til, griber mange til religion som en væsentlig identitetsmarkør, udtaler Anders Klostergaard Petersen, lektor i teologi ved Århus Universitet. - . Foto: Flemming Jeppesen.

Julens kristne budskab lever ikke bare i salmer, juleevangelium og præstens prædiken ved morgendagens julegudstjenester landet over.

Trods sekularisering og konkurrence fra nye religioner står budskabet om Jesus stadig stærkt i danskernes bevidsthed.

Ifølge en undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har lavet blandt 1114 danskere i alderen 18-74 år, tror 25 procent, at Jesusbarnet var Guds søn - og 18 procent, at Jesus er verdens frelser.

Tallene overrasker adjunkt og ph.d. ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, Marie Vejrup, der forsker i moderne kristendom.

- Der bliver hele tiden talt om traditionstab og faldende interesse for kristendommen, men tallene viser, at det slet ikke står så grelt til. En del danskere ved, at Jesus er Guds søn og ikke bare en person, der har et eller andet med julen at gøre. Og så er vi inde i kristendommens kerneindhold. Så det er helt tydeligt, at danskerne stadig tror, siger hun.

<b></b><br />
<b></b><br />

Ifølge undersøgelsen er det de 30-39-årige, der - sammen med den ældste generation - i højest grad tror på Jesus som Guds søn.

Skrækken for at tale om tro og religion er i løbet af de seneste 10 år fortrængt af en ny åbenhed, vurderer Marie Vejrup.

- Medierne interesserer sig mere og mere for religion, og interessen er generelt blevet bred. Det gør, at folk er mere positive over for at svare ja. De yngre generationer synes ikke længere, at det er mærkeligt eller grænseoverskridende at svare på spørgsmål om tro, siger hun.

Den vurdering deler Morten Warmind, religionssociolog og studieleder ved religionsvidenskab på Københavns Universitet:

- Det nye i dag er, at vi er blevet langt mere opmærksomme på religionens rolle end tidligere. Julen er blevet langt mere religiøs end for 20 år siden. Folk taler nu om religiøse værdier i julen. Det har vi tidligere været meget mere vattede omkring.

Kristendommens opblomstring hænger sammen med de seneste års indvandring fra muslimske lande, mener lektor i teologi ved Aarhus Universitet Anders Klostergaard Petersen.

- Islams tilstedeværelse i dansk kultur har øget danskernes behov for at tale om kristendom og øget interessen for den danske folkekirke. Når der kommer en ny og fremmed størrelse til, griber mange til religion som en væsentlig identitetsmarkør. Det var utænkeligt for en stor del af 68'er-generationen. Men for de yngre generationer er kristendommen et kulturelt symbol, der ligger lige for, siger han.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er forfatter til flere bøger om religion, og han undrer sig ikke over, at så mange danskere stadig er optaget af det kristne julebudskab.

- Jeg har selv fået mere og mere sympati for den kristne Gud, og jeg ser noget meget positivt i det budskab, Jesus kom med om syndsforladelse, næstekærlighed og forsoning, siger Naser Khader.

- Frem til 1990'erne rødmede vi ved at tale om Gud. Nu er vi ikke længere flove over at sige, at vi tror. Dermed ikke sagt, at alle i dag tror, at Jesus er Guds søn. Men danskere er meget optagede af de værdier, Jesus står for. Mange skelner ikke mellem kristendom og dansk kultur. Vi er fælles om troen, og det giver tryghed.