Et dansk inspireret center for alternativ energi i Mali viser vejen uden fossile brændstoffer
Afrika har en chance.
Det er ikke hver dag, man hører det i den offentlige debat, men under de afsluttende svære klimaforhandlinger i Bella Center blev det sagt af Ibrahim Togola. Han er direktør for et center for bæredygtig udvikling i Mali med det danskklingende navn Mali Folkecenter.
Ibrahim Togola brænder for at udbrede vedvarende energi i Mali og Afrika, så kontinentet kan springe de fossile energikilder over. Han er uddannet ingeniør og ph.d. fra Skt. Petersborg i Rusland, og efter sine studier fik han lejlighed til at besøge Thy Folkecenter i Nordvestjylland.
Centeret har rødder i Organisationen for Vedvarende Energi, OVE, som blev eta-bleret i 1982 for at finde alternativer til den forkætrede atomkraft.
Togola var på centret i halvandet år først i 1990?erne, og i 1998 var han blandt tre initiativtagere til et tilsvarende center i det fattige vestafrikanske land Mali.
Her er adgangen til energi og elektricitet stadig sparsom. Omkring 70 procent af befolkningen må leve stort set foruden, og især landbefolkningen må undvære elektricitet. Men nu er chancen der, mener Ibrahim Togola.
Mali Folkecenter har foreløbig seks kontorer i landet, og med meget få midler har man givet flere landsbyer et spring fremad med alternative energikilder som sol, vind og ikke mindst de ellers kontroversielle biobrændstoffer.
Man dyrker særligt hårdføre afgrøder på land, der ellers er ufrugtbart, til at producere biobrændslet. Det kan drive en pumpe til en brønd, ligesom man kan skaffe sig elektrisk lys om aftenen. Man har fået mulighed for at drive skoler, og kvinder har lært at læse og regne, fordi de både har fået mere tid og mulighed for at studere, når det ellers er mørkt.
Når kvinderne kan regne, kan de føre regnskaber for virksomheder, og det har en meget positiv effekt for lokalsamfundet.
Men er det ikke problematisk at bruge landbrugsjord til at producere biobrændsler i et land, hvor der er mangel på fødevarer?
- Vi har en god debat om det. Siden Mali blev uafhængigt i 1960, har vi været helt afhængige af bomuldseksport. Tre millioner mennesker lever af at producere bomuld, og 98 procent af vores bomuld eksporteres, fortæller Ibrahim Togola.
- Men bomuldsmarkedet kollapsede for nogle år siden på grund af de rige landes støtte til egne landbrug. Derfor har vi nu tre millioner mennesker, som ikke ved, hvad de skal leve af i fremtiden. For dem er det oplagt at arbejde for en ny måde at skabe energi på, siger Ibrahim Togola.
Han peger på, at man nu kan udnytte ellers unyttig jord, så der både produceres mad og energi. På grund af erfaringerne med bomulden lægger han vægt på, at bioenergien ikke må produceres med henblik på eksport.
Mali Folkecenter har de senere år bevæget sig mere ind på den politiske arena og arbejder for at skabe bedre rammer for den alternative energi. Eksempelvis har man fået et nationalt råd til at overvåge, at den egenproducerede energi ikke eksporteres, ligesom det er lykkedes at få skattefritagelse for vedvarende energikilder.
- Det er en fantastisk mulighed for Afrika. Vi kan bruge ren energi til at skabe et hop fremad.
- Vi har i dag mindre end en million fastnettelefoner, men vi har tre millioner mobiltelefoner. Vi har simpelthen sprunget fastnetteknologien over, og det samme kan vi gøre på energiområdet. Vi behøver ikke gå via den forurenende fossile energi. Vi kan gå direkte til den fornybare, rene energi, siger han.
- Afrika må omstille sig til denne nye økonomi. Vi plejer at sige, at vi er ofre, ja, vi har været ofre, men vi behøver ikke forblive ofre. Vi må sige, at vi tager et spring ind i fremtiden. Afrika har en chance.
Ibrahim Togola erkender dog, at det kræver penge at udvikle de alternative energikilder, og ligesom Mali Folkecenter i dag får støtte fra Danida, bliver der også i fremtiden brug for udenlandske investorer og donorer, både private og offentlige. Eneste betingelse for investorerne er, at de skal acceptere, at de ikke må trække penge ud af Mali.
Ibrahim Togola er overbevist om, at det kan lade sig gøre.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk