Tobias Stern Johansen |
23. december 2009
Jeg har et meget personligt ønske for det nye år. Som digter ønsker jeg at bidrage med noget, som er til gavn og glæde for andre. Samtidig kæmper jeg selv med en enorm uvished. Og mit ønske er, at jeg finder min sikkerhed hos Gud - at han spænder et sikkerhedsnet ud under mig, så jeg ikke falder helt igennem. Vi mennesker er ikke altid søde ved hinanden, og jeg har problemer med at være i verden - og samtidig kan jeg ikke andet. Når det er sagt, ønsker jeg for ethvert menneske oplevelsen af, at Gud holder sine hænder under os. Jeg kunne også godt tænke mig en kat. Men det er synd at pakke en kat ind. Der er en rødhåret hunkat, der kigger ind til mig hver dag og spiser det brød, jeg kaster ud til fuglene. Det skaber noget hygge og tryghed.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad