Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny officiel bachelor i kristendom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny officiel bachelor i kristendom

Der er nu oprettet en SU-berettiget uddannelse i kristendom, kultur og kommunikation. -

- stock.xchng

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Fra 2010 kan man få en fireårig uddannelse i i kristendom, kultur og kommunikation

For første gang kan man nu tage en SU-godkendt, mellemlang uddannelse med et højt indhold af kristendom og teologi. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har godkendt den nye professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Den sigter ikke kun på job i det folke- og frikirkelige område, men også på efterskoler, i boligforeninger og kommunale forvaltninger.

Det er Diakonhøjskolen i Århus og Diakonissestiftelsen i København, som med opbakning fra kirker og kirkelige organisationer har arbejdet på at stable uddannelsen på benene. Ikke siden den gamle læreruddannelses kristendomsundervisning, som nu er beskåret kraftigt, har der været udbudt en offentlig uddannelse med så meget teologi på skemaet uden for de teologiske fakulteter, understreger forstander for Diakonhøjskolen, Jens Maibom.

- Nu bliver også det kirkelige felt anerkendt som eget fagområde på arbejdsmarkedet. Det vil man fra statens side understøtte, så længe vi holder balancen og ikke bliver en konfessionel uddannelse, siger han.

Den nye uddannelse sætter studerende i stand til at bestride et arbejde som sognemedhjælper, kristendomsunderviser eller informationskonsulent i en kirkelig organisation, men Jens Maibom forestiller sig også, at man kan kvalificere sig til den ikke-kirkelige sektor, for eksempel i forbindelse med integrationsprojekter i kommuner, som kræver kendskab til dansk tro og kultur.

Annonce
De danske frikirker har i lang tid været på udkig efter en SU-godkendt uddannelse med et teologisk indhold.

- Vi kan bruge uddannelsen til at uddanne vores menighedsledere, men skal man være frikirkepræst, så skal den enkelte sandsynligvis videre i en uddannelsesmæssig overbygning, alt efter frikirke, siger Ib Sørensen fra Det Danske Missionsforbund, som har været med i det planlæggende arbejde. Han anslår, at der i frikirkerne er omkring 80-100 job, som modsvarer den nye uddannelses kvalifikationer.

Undervisningen i den nye bachelor bliver et samarbejde mellem universiteterne i Århus og København, professionshøjskolerne VIA UC i Århus og Metropol i København, og Diakonhøjskolen og Diakonissestiftelsen, som begge bliver hjemsted for op til 25 studerende om året.

Den nye uddannelse er skræddersyet til de 330 stillinger som sognemedhjælper, der i dag findes i folkekirken. Desuden har beregninger vist, at uddannelsens profil matcher omkring 700 stillinger i de folkekirkelige organisationer.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ny officiel bachelor i kristendom

RSA, publiceret d.29/12 22:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny officiel bachelor i kristendom
Så må MF og DBI også snart have deres... Og Maibom må støtte dem. Ellers bliver det uvederhæftigt.
Del Link

Re: Ny officiel bachelor i kristendom

Anker, publiceret d.30/12 14:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny officiel bachelor i kristendom
"som med opbakning fra kirker og kirkelige organisationer har arbejdet på at stable uddannelsen på benene"

-det er da ikke mærkelig at de gerne vil have en stats sponseret uddanelse af deres personale, jeg er sikker på at McDonalds også gerne vil have McDonalds akadamiet SU godkendt.
Og lige som kirkerne, hedder det sig jo også at McDonalds heller ikke betaler skat i landet, så hvorfor ikke?
Del Link

Re: Ny officiel bachelor i kristendom

Peter Kaltoft, publiceret d.31/12 15:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny officiel bachelor i kristendom

Hej Anker..

citat:
Og lige som kirkerne, hedder det sig jo også at McDonalds heller ikke betaler skat i landet, så hvorfor ikke?



Hvor har du det fra?

Mvh
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock