Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Krybskytter dræber over 100 elefanter om dagen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krybskytter dræber over 100 elefanter om dagen

Elefanten her bor i Kruger National Park i Sydafrika. -

- GERNOT HENSEL/Scanpix Denmark

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvert år dræber krybskytter 38.000 elefanter

Mere end to ton elfenben. Og over 100 personer anholdt. Det var fangsten, da den internationale politiorganisation Interpol i sidste uge sluttede sin hidtil største operation i Afrika mod illegal handel med vilde dyr. En større mængde leopard-, krokodille- og pytonslangeskind blev også konfiskeret.

Rekordfangsten er desværre et tegn på, at der i de senere år har været en stor stigning i krybskytteri og illegal handel med dyr.

– Omfanget af elefantdrab og elfenbenshandel er eksploderet, siger talsmanden for Kenya Wildlife Service, Paul Udoto, til det amerikanske nyhedsbureau AP.

– Asiens appetit er blevet vækket, og markedet har ikke været i stand til at tilfredsstille efterspørgslen ved engangssalg, siger han med henvisning til den midlertidige ophævelse af forbuddet mod elfenbenshandel, der sidste år tillod Botswana, Namibia, Zimbabwe og Sydafrika at sælge 108 ton elfenben. Stødtænder, der stammer fra lagre efter selvdøde dyr og 10 års kontrolleret nedskydning.

Annonce
Aftalen er blevet kritiseret for at stimulere efterspørgslen og gøre det lettere at sælge illegal elfenben under dække af det lovlige salg. Peter Younger fra Interpol er også kritisk.

– Begrundelsen var, at hvis lageret blev solgt, ville det tilfredsstille efterspørgslen og standse krybskytteriet. Den begrundelse var forkert. Da elfenbenet var solgt, blev krybskytteriet tværtimod stimuleret, siger han.

Interpol vurderer omfanget af illegal handel med vilde dyr til 50-100 milliarder kroner om året, kun overgået af den illegale handel med våben og narkotika. Eksperter frygter, at de senere års tilstrømning af kinesere til Afrika vil sætte yderligere gang i elfenbenshandlen.

Til trods for, at der i 20 år har eksisteret et verdensomspændende forbud mod handel med elfenben, anslår den internationale dyreværnsorganisation IFAW, at 104 afrikanske elefanter dagligt bliver dræbt af krybskytter – 38.000 om året. Handelsforbuddet blev indført i 1989, fordi Afrikas elefantbestand var styrtdykket og i fare for at kollapse.

– De fleste mennesker er chokerede over at høre, at Afrikas elefanter 20 år efter forbuddet mod international handel med elfenben stadig er truede af kommercielt krybskytteri. Handelen med elfenben skal forbydes igen – totalt – hvis vi ønsker at forhindre udryddelse af elefanter, siger Kelvin Alie, leder af IFAW's program for handel med vilde dyr.

Afrikas elefantbestand er de seneste 20 år blevet halveret til omkring 500.000 – kun lidt flere, end der i 1970 fandtes alene i Tchad.

udland@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Krybskytter dræber over 100 elefanter om dagen

DanielFraÅrhus, publiceret d.29/12 09:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krybskytter dræber over 100 elefanter om dagen
Ak ja.

Langt den største årsag til overfiskeri i havene, export og drab af truede dyrearter rundt om på kloden og fældning af regnskove og urskov, såsom Borneo's nye palmeolieørken og den store sibiriske skov, kan spores direkte tilbage til Kina.

Det Kina som saboterede klimaforhandlingerne i København, og som vi lige har bukket og skrabet for i Tibetsagen.

Gud forbyde, at vi skulle sige noget ondt om dem. Tænk på handlen!
Del Link

Re: Krybskytter dræber over 100 elefanter om dagen

Nederby Jessen, publiceret d.29/12 11:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Krybskytter dræber over 100 elefanter om dagen
Tak for indlægget, Daniels fra Århus. Jeg er meget enig med dig.

Kristendemokraterne sagde da også fra over for regeringens knæfald for Kina. Det var horribelt.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​