30. december 2009
Lars Hedegaards anti-muslimske udtalelse generaliserer. Det sproglige problem har bragt sindene i kog, mener dr. phil. Hans Hauge
Debatten om Lars Hedegaards anti-muslimske udtalelse handler om den måde, vi taler sammen om verden og om hinanden. Det mener dr. phil og forsker i litteratur ved Aarhus Universitet Hans Hauge.
- Sproget har det med at generalisere. Det kan virke provokerende, men hvis man ikke måtte det, kunne man ikke udtale sig om mennesket eller kvinder eller danskere, siger han og henviser til Lars Hedegaards generelle udsagn om muslimer.
Hans Hauge sidder med i Trykkefrihedsselskabets Råd, der er et rådgivende organ for Trykkefrihedsselskabet, hvor Lars Hedegaard er formand. Hans Hauge er ikke selv medlem af selskabet, men han støtter deres arbejde - også i modvind.
Litteraturforskeren mener, at en række personer primært har reageret på den generalisering, der ligger i, at "muslimer" ofte "voldtager" medlemmer af deres familie, hvilket Lars Hedegaard har udtalt.
Debatten om dette udsagn går altså ifølge Hans Hauge ikke på, om det er sandt eller falsk, men mere på, om man må sige ’alle’ muslimer. Det vil sige, at debatten mere handler om stilistik end indhold.
- Det svarer til, at man siger, at svenskerne drikker og finnerne går med kniv, siger Hans Hauge og understreger, at den form for generaliseringer finder sted hele tiden særligt i sproget i hverdagen og i mediernes verden.
- Jeg kan for eksempel huske, at den dag, hvor Lars Hedegaards udtalelse kom frem, stod der i en avis, at amerikanere er puritanere, fordi de ville censurere en dansk film, siger Hans Hauge om den 22. december, hvor debatten for alvor tog fart.