Islam er en del af Irans opposition

Hermed ikke sagt, at den iranske opposition har planer om at kaste islam over bord i forsøget på at vælte præstestyret. Størstedelen af Irans befolkning har et nært forhold til islam, men den tone, oppositionen har benyttet siden juni, er imod den nuværende sammenblanding af islam og politik, som er præstestyrets varemærke. Oppositionen har mistet tilliden til præstestyret, og endda også personer som Khatami og Mousavi, der ikke selv har formået at ændre præstestyret indefra.

– Den nye politiske bevægelse er meget sekulær. Ikke anti-islam, men den vil ikke finde sig i religiøst baseret systematisk diskrimination, siger Mehdi Khalaji, der arbejder for tænketanken Washington Instituttet for Mellemøstpolitik.

Ifølge Mehdi Khalaji består det sekulære ved oppositionen i, at den ønsker at adskille religion og politik og i fremtiden lade islam være en mere privat sag for den enkelte iraner. Det strenge præstestyre har fået iranere til at føle sig fremmedgjorte over for den slags islam, styret promoverer. Det har blandt andet fået mange til at dyrke mere alternative former for islam som sufisme, fordi de mener, at styret misfortolker og misbruger islam til politisk vinding.

For mange iranere markerer ayatollah Hossein Ali Montazeris død en ende på håbet om at give præstestyret et nyt ansigt i form af karismatiske religiøse ledere med et humanistisk og reformvenligt ansigt.

Derfor står Iran ifølge Mehdi Khalaji over for et skæbnesvangert valg. Han spår, at præstestyret vil bukke under på et eller andet tidspunkt, men er ikke overbevist om, at det vil blive afløst af demokratiske kræfter.

Siden sin første valgsejr i 2005 har præsident Mahmoud Ahmadinejad, der i øvrigt heller ikke har nogen religiøse diplomer at bryste sig af, gjort, hvad han kan for at indsætte officerer fra Revolutionsgarden i styrets nøglestillinger. Mange beskriver hans ændringer som en omfattende militarisering af præstestyret og et skridt på vejen til et militært diktatur.

Regeringen vil blive væltet i sidste ende, men hvad vil afløse den? spørger Mehdi Khalaji. Enten et militært diktatur eller en proces, der vil føre til demokrati, vurderer han.

allan@kristeligt-dagblad.dk