Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Kirken bliver løbet over ende til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken bliver løbet over ende

En ny undersøgelse af, hvem der har markeret sig mest i religionsdebatten i 2009, viser, at det er de danske folketingspolitikere, der dominerer top 10 og ikke kirke- og trosfolk selv. Her er det indehaveren af andenpladsen, Pia Kjærsgaard (DF), og af femtepladsen, Lars Løkke Rasmussen (V), der giver hånd ved Folketingets åbning. --

- Søren Bidstrup/Scanpix

Fakta

SÅDAN GJORDE VI

Kristeligt Dagblad har udvalgt 135 navne, som alle i 2009 har været aktive i den offentlige debat...
Læs mere

TOP 10 SAMLET

Dette er listen over de 10 debattører, der topper listen over mest omtalte og citerede i...
Læs mere

TOP 5: BISKOPPER

1. Peter Skov-Jakobsen: 193

2. Kjeld Holm: 179

3. Kresten Drejergaard:...

Læs mere

TOP 5: PRÆSTER OG PROVSTER

1. Per Ramsdal: 324

2. Sørine Gotfredsen: 183

3. Kathrine Lilleør: 177
Læs mere

TOP 5: ANDRE KIRKE- OG TROSFOLK

1. Johannes Møllehave: 277

2. Abdul Wahid Pedersen: 229

3. Katrine Winkel...

Læs mere

TOP 5: RELIGIONSEKSPERTER

1. Hans Raun Iversen: 57

2. Viggo Mortensen: 48

3. Peter Lodberg: 36
Læs mere

TIDLIGERE TOPSCORERE:

2008:

1. Tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen

2. Birthe Rønn Hornbech...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kirke- og trosfolk fylder stadigt mindre i religionsdebatten

Når religion er blevet debatteret i Danmark det seneste år, er det ord som burkaforbud, klimaklokker og irakiske flygtninge, der har prydet og præget overskrifterne. Dermed er det også de folkevalgte Christiansborg-politikere, der er løbet af med omtalen.

Det viser en ny opgørelse af, hvilke personer der har markeret sig mest i religionsdebatten i 2009. Kristeligt Dagblad har via artikeldatabasen Infomedia gennemgået ni landsdækkende aviser og kortlagt, hvilke personer der er citeret eller omtalt mest i religionsdebatten det seneste år. Og det er ikke landets præster, provster og biskopper, der præger diskussionen om religion og tro.

En af de nok mest opsigtsvækkende sager i kirkeligt regi i år var, da Brorsons Kirke i København den 17. maj 2009 gav husly til omkring 70 afviste irakiske flygtninge. Kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mente, at det var helt "barokt, at der kommer muslimer, som tilhører et folk, der forfølger kristne, og søger ly i den kristne kirke", og diskussionen om næstekærlighed og kirkens rolle i samfundet bølgede frem og tilbage hen over sommeren. "Kirken kan ikke klare sig uden opmærksomhed, så det er kun godt, at denne sag skaber så megen diskussion", mente tidligere biskop i Roskilde Stift Jan Lindhardt, mens andre mente, at kirken skulle blande sig uden om asylpolitikken. Hele sagen kulminerede natten til den 13. august 2009, hvor politiet ryddede Brorsons Kirke.

Annonce
Sognepræst Per Ramsdal rettede efterfølgende en skarp kritik af politiets hårdhændede metoder, og det fik en række politikere til at lange ud efter ham. Pia Kjærsgaard mente, at biskoppen nu måtte tage affære, idet "det er en meget alvorlig sag, at en præst igen og igen politiserer og lyver om, hvad der skete den nat". Og hurtigt kom sagen til at handle om, hvem der havde løjet, frem for at handle om næstekærlighed. Begivenheden fik 343 af landets præster og teologer til at underskrive en erklæring, der fordømte politiets aktion i Brorsons Kirke, og sagen har fyldt så meget i landets medier, at Per Ramsdal ligger på top ti over de personer, der er mest citeret eller omtalt i de danske medier i 2009.

Men Per Ramsdal er også den eneste fra den religiøse verden. For ud over ham er det politikerne fra Christiansborg, der har tegnet billedet af landets religionsdebat i år.

Tilbage i 2006 var det biskopper, præster og imamer, der lå øverst på top ti, men sidste år blev de fortrængt fra listen af landets partiledere, og billedet går igen i år. Bare i langt mere udpræget grad. For når ord som religion og tro sniger sig ind i de danske dagblade, er det ofte under overskrifter om islam, burkaer og religiøs ekstremisme. Imam Abdul Wahid Pedersen ligger derfor igen i år i toppen over mest citerede kirke- og trosfolk. De religiøse sager, der tager spalteplads, går typisk hånd i hånd med Folketingets politiske paroler, og det viser bare, at politik og religion hænger tæt sammen, mener direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter Simon Kangas Larsen, der er blevet citeret eller omtalt fem gange det seneste år. Til gengæld burde folkekirken gøre en større indsats for at sætte sin egen dagsorden.

– Kirken kunne godt være mere konstruktiv og proaktiv omkring, hvordan den bruger medierne i kommunikationen af de værdier og de ting, den står for, så det netop ikke bliver de politiske dagsordener, der hele tiden skal løbe med overskrifterne, siger han og fortsætter.

– Der er absolut behov for at tænke fremadrettet. Der bliver jo ikke mindre kommunikation, som tiden går, så derfor er det også vigtigt, at man som kirke prioriterer det og har fokus på, hvordan man kommunikerer, på hvilke medier, og hvem man gerne vil have fat i.

Religionsdebatten det seneste år afspejler ifølge professor i medievidenskab ved Københavns Universitet Stig Hjarvard, at religion er blevet politiseret. Mediedagsordenen har da også det forgange år i høj grad været præget af sager, der snarere er et resultat af politiske konflikter end teologiske diskussioner. Desuden sker formidlingen af religion i dag generelt gennem medierne og på deres præmisser, mener han.

– Når vi diskuterer religion i det offentlige rum, så er det meget efter nyhedsmediernes kriterier. Det er nyhedsværdien af en given sag, der får emner til at blive centrale, og ikke, hvad folkekirkens repræsentanter måtte mene er vigtigt for den religiøse eller teologiske debat, siger han.

Og derfor er to af præsterne på top fem over de sognepræster, der har markeret sig mest i religionsdebatten ikke overraskende sognepræst Per Ramsdal fra Brorsons Kirke og sognepræst Ulrich Vogel, der blev sygemeldt og fraflyttede sin embedsbolig i Tingbjerg efter gentagen chikane.

På listen over de mest citerede eller omtalte sognepræster er dog også Kathrine Lilleør og Sørine Gotfredsen. Dels fordi de ofte bruges som kilder af journalisterne selv, dels fordi de begge er aktive debattører og klummeskribenter. Også top fem over andre kirke- og trosfolk er præget af flittige klummeskribenter som Johannes Møllehave, Katrine Winkel Holm og Jan Lindhardt. Det glæder Simon Kangas Larsen, der ser klummerne som folkekirkens mulighed for at tegne et mere nuanceret billede af religion, hvor landets præster selv kan sætte en dagsorden uafhængigt af, hvad der ellers præger mediebilledet.

Generelt er klummer en genre, som landets dagsblade i stigende grad benytter sig af. Avisernes ledere og kronikker er blevet nedprioriteret til fordel for klummernes mere personlige præg. Derfor kan klummer være et oplagt sted for folkekirken at komme til orde. Kathrine Lilleør mener dog ikke, at hun taler på vegne af kirken, når hun skriver sine klummer.

– Jeg er jo bare en stemme blandt mange. Det talent jeg har for at skrive og formulere mig, bruger jeg i debatten. Hvis jeg en dag ikke var sognepræst længere, ville jeg stadigvæk være at finde i det offentlige rum. Så det er ikke, fordi jeg er sognepræst, at jeg ytrer mig, men fordi jeg er det menneske, jeg er, siger hun.

Generelt mener hun kun, man skal markere sig, hvis man har noget på hjerte. Det har landets biskopper i så fald ikke i samme grad haft i år som i 2008. For i 2008 optrådte de fem mest omtalte eller citerede biskopper i alt 895 gange i de ni landsdækkende aviser. Øverst i top fem lå biskop i Århus Stift Kjeld Holm, der indgik i 252 artikler. I år indgår de fem mest citerede eller omtalte biskopper kun 655 gange, og her er det biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, som optræder i 193 artikler, der indtager førstepladsen. Tilbagegangen blandt landets biskopper i religionsdebatten forklarer Kathrine Lilleør med, at religionsdebatten i år har været præget af enkeltsager, som det ikke har været relevant for biskopperne at udtale sig i.

– Andre år har der været sager, som det har været biskoppernes område at sige noget om, og derfor har de sagt noget. Om man ytrer sig i den offentlige debat er et personligt anliggende, der afhænger af, hvordan man er som menneske. Biskopper er mennesker som alle os andre. Nogle ytrer sig meget, andre gør ikke, siger hun.

Folkekirken skal og kan ikke tale med én stemme i aviserne, mener Kathrine Lilleør. Præster forkynder samlet Jesus Kristus hver søndag fra prædikestolene landet over. Forkyndelsen har derfor et samlet udgangspunkt for alle præster, men når de ytrer sig i samfundsdebatten, gør de det ud fra deres tro samt hver deres politiske og samfundsmæssige synspunkt. I aviserne er det derimod de konkrete sager, der præger dagsordenen, og derfor er det fremragende, at det er de folkevalgte og folk i al almindelighed, der viser deres holdninger til religiøse spørgsmål.

– Myndige lægfolk kan vi ikke få for mange af. Landskabet skal ikke være domineret af talende kirkespir, siger hun.

Den holdning strider imod tendensen til, at folk i mange andre erhverv ruster sig til at indgå i debatten i medierne. Set i det lys mener Stig Hjarvard, at det ville være oplagt, at kirken gjorde det samme. Og for Simon Kangas Larsen at se, er det ikke bare oplagt, men nødvendigt.

– Folkekirken er en af de væsentlige institutioner i det danske samfund, derfor er det også væsentligt, at man er synlig og kommunikerer. Hvis man ikke gør det, ender det med, at folk vælger folkekirken fra. Uden kommunikation er der ikke nogen kristendom. Det er to sider af samme sag.

holtze@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock