De Konservatives formand Lene Espersen har gjort sin stemme gældende i religionsdebatten, ikke mindst i forbindelse med debatten om et burkaforbud. -
- Keld Navntoft /Scanpix
Kirstine Dalsgaard Larsen, Lea Holtze |
30. december 2009
Folketingets borgerlige forlanger, at religiøse holder sig ude af den politiske diskussion
Politikere tager, hvad de kan bruge fra religionen, men giver intet igen. Så skarpt kan man vælge at trække religionsdebatten i det forgangne år op. Her talte politikere om alt fra kristne værdier til muslimske beklædninger, men bad folkekirkens præster blande sig uden om politik, når de ville huse irakiske flygtninge og ringe med kirkeklokker for klimaet.
På listen over de 10 mest citerede og omtalte aktører i religionsdebatten i 2009 tager borgerlige folketingspolitikere de otte af pladserne. Det viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad ved hjælp af artikeldatabasen Infomedia har foretaget på basis af ni landsdækkende dagblade.
De eneste to afstikkere er Villy Søvndal (SF) på en syvendeplads og sognepræsten Per Ramsdal, Brorsons Kirke i København, der husede irakiske flygtninge. Han ligger på en tiendeplads ud af 135 personer fra det politiske og religiøse liv. Kristeligt Dagblad har bedt nogle af de religionseksperter, der har markeret sig mest i årets trosdebat, om at vurdere resultatet.
– Det er ikke et overraskende resultat, og det siger mig, at religionsdebatten i Danmark er en politisk sag. Politikerne bruger religionen til at skabe opmærksomhed om værdipolitik, for religion kan bruges til at skabe konflikter, siger Peter Lodberg, der er lektor i teologi og blandt de mest citerede og omtalte religionseksperter i år.
Henrik Jensen, der er historiker og forfatter til bogen "Det ordentlige menneske", vurderer, at det er et relativt nyt fænomen, at politikerne går så direkte efter trosrelaterede emner.
– Det er klart, at religion er blevet et markeringsfelt de seneste 10 år. Det er et vigtigt kulturfelt, som er ekstra tegnet op af den globale situation – modsætningen til andre religioner, andre kulturer, civilisationer og så videre. For 20-30 år siden handlede politik meget om samfundets organisering. Nu handler det mere om kultur, og i det spil er religiøse værdier det centrale felt, siger han.
Peter Lodberg vurderer, at politikere tidligere var bedre til at skjule deres indflydelse på religionsdebatten. Politikerne vil dog ikke give noget den anden vej, siger han.
– De ved godt, at de her kan få indflydelse, så det prøver de på. Omvendt bruger de argumentet om, at religion ikke skal blandes ind i politik, til at lukke munden på de religiøse, for eksempel i sagen om irakerne i Brorsons Kirke og klokkeringningen, mener han.
Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi og den øverst placerede ekspert på listen, er enig i Peter Lodbergs betragtninger og vurderer, at især folkekirken bør markere sig mere bevidst i religionsdebatten.
– Kirken får på den ene side at vide, at den skal holde mund, men på den anden side er det så nogle andre, der tegner billedet i religionsdebatten. Og det er et kæmpe problem for folkekirken. Efter min mening bør man blive enige om at have en fælles pressetjeneste, hvor nogle udtaler sig løbende, forkynder om man vil, og er til stede i medierne, fordi en ret stor del af vores kommunikation foregår der.
dalsgaard@kristeligt-dagblad.dkholtze@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad