Her i vinterperioden er der mange dyr, der har en særlig tilpasningsevne til den kolde tid. Nogle sover vintersøvn, andre går i dvale. Spidsmusen har sin helt egen metode, fortæller naturvejleder Sabine Nielsen fra Naturguide.dk.

– Det hyperaktive, lille dyr skrumper simpelthen ind. Dens knogler bliver kortere, og musklerne mindre, hvilket giver et mindre energibehov. Det er resultatet af og tilpasningen til vinterens sparsomme fødekammer. Almindelige spidsmus er nemlig på grund af et meget højt stofskifte normalt nødt til at spise hver anden eller tredje time. På et døgn skal den således spise mellem 75-80 procent af sin egen kropsvægt, fortæller hun.

Den lille spidsmus, som trods sit navn slet ikke er en mus, men en insektæder ligesom pindsvinet, er aktiv hele året og lever især af insekter, snegle, regnorme og edderkopper, som kan være svære at finde i tilstrækkelige mængder i vinterperioden. Spidsmusen er således også generelt et stresset dyr, og den bliver sjældent mere end et år gammel, og gennemsnitsalderen for spidsmus er på bare få måneder.

Man ser sjældent spidsmusen i levende live, men ofte kan man finde dem liggende døde i naturen, for de bliver nemlig sjældent spist af andre dyr, når de dør, forklarer Sabine Nielsen.

– Spidsmusen har på begge sider af kroppen kirtler, der afgiver en uappetitlig moskuslugt, og det er årsagen til, at de færreste rovdyr har lyst til at sætte tænderne i den. Enkelte rovdyr trodser dog stanken og fortærer spidsmusen med velbehag, Det gælder blandt andet grævlingen, sløruglen og den store tårnskade.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk