Den evige dis over Delhi

I Indien – dette mægtige land med over en milliard mennesker, hvor både væksten i middelklassen og urbaniseringskurven længe har været støt stigende – halter infrastrukturen efter. Især storbyerne lider under dette, da det er her, hovedparten af de indere, der har fået råd til en bil, bor.

Hovedstaden, New Delhi, hvor der bor i omegnen af 14 millioner mennesker, kender til myldretid som alle andre storbyer. Her har man bare fornemmelsen af, at myldretiden aldrig aftager, men udelukkende kan stilne lidt af – til tider. Kun om natten kan man fornemme en vis ro over Delhi.

Den evige dis og tåge, der hænger over byen, er et tydeligt tegn på de mange tændte motorer, som driver de mange forskelligartede køretøjer frem.

Trafikregler er der, men de er sjældent mere end blot en guide til at kunne begå sig i de tætpakkede gader. Hovedreglen for en trafikant er, at man udfylder de huller i trafikstrømmen, der tilbydes én. Og det er i denne noget anarkistiske omgang med reglerne, man finder hovedårsagen til, at trafikken på mirakuløs vis glider fremad: Man samles simpelthen så mange og så tæt som muligt frem for at holde sig til de officielle vejbaner.

Disse forhold, der bedst kan beskrives som trafik-anarki, synes at have nået en smertetærskel. Der er ret beset ikke plads til flere trafikanter på vejene. Alligevel forøges bilparken hver dag.

Klik på billedet og se flere billeder fra den indiske trafik.

udland@kristeligt-dagblad.dk