Det oversete slag om Europas vejrudsigter

Historien om vejrstationerne begynder i sommeren 1941, hvor de allierede anlagde de første baser i Grønland, og man oprettede Nordøstgrønlands Slædepatrulje – forløberen for Siriuspatruljen – for at kunne afpatruljere ødemarken.

De allierede vidste nemlig, at tyskerne lurede på de grønlandske kyster fra deres poster i det besatte Norge.

Med krigens udbrud var tyskerne blevet isoleret meteorologisk set. Internationale vejrobservationer blev nu kodet, så tyskerne kunne ikke længere få data fra allieredes vejrstationer. De satte derfor ind med egne vejrskibe, fly- og ubådsobservationer, bemandende vejrstationer og tilmed fuldautomatiske stationer bestående af et kæmpe litiumbatteri og en mast, der blev placeret i fjendtligt territorium. Enhver tænkelig metode blev taget i brug for at opnå de bedste vejrprognoser – deriblandt altså også landgang på Grønland.

Nationalmuseets nye forskningsprojekt skal dokumentere de spor, som kampene efterlod – heriblandt flere afbrændte vejrstationer.

I foråret 1943 opdagede de allieredes slædepatrulje nemlig tyske soldater godt 100 kilometer fra den danske vejrstation. Men tyskerne satte efter slædefolkene, og det førte til en halsløs flugt gennem polarnatten og en afbrændt vejrstation. Amerikanerne svarede igen med at bombe den tyske station.

– De arkæologiske undersøgelser understøtter i vid udstrækning hændelsesforløbene fra de dagbøger og beretninger, som vi har efter folkene deroppe. Men begivenhederne omkring de grønlandske vejrstationer er aldrig blevet videnskabeligt dokumenteret. Så det er planen at lave en samlet publikation af hele materialet, siger Jens Fog Jensen.

Dermed får de "hemmelige" grønlandske vejrstationer og deres oversete rolle i krigen nu også deres eget kapitel i verdenshistorien.

Læs mere om udgravningerne i Nationalmuseets Arbejdsmark 2009, der kan købes i Nationalmuseets butik i København.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk