Det rigeste og i forhold til indbyggertal største humanistforbund i verden samarbejder med alle trossamfund i Norge

Med årlige 70 millioner offentlige kroner i ryggen er der ikke noget at sige til, at det norske Human-Etisk Forbund bor godt, flot og centralt i hovedstaden Oslo.

Her er mindre end 10 minutters gang til det norske parlament, Stortinget, på det fashionable hovedstrøg, Karl Johans Gata, det samme til kongeslottet og kun ganske kort afstand til den katolske katedral for enden af St. Olav Gate.

Og katolikkerne er Human-Etisk Forbund ikke uinteresserede i. Ej heller i Metodistkirken lige over for det gule hovedsæde, som tidligere var det hus, stortingsmedlemmer fra hele landet boede i, når der var samling.

Pressechef Jens Brun-Pedersen, der selv er opvokset i Pinsebevægelsen – og nej, der er ingen bitter barndom i det, påpeger han – viser rundt i huset.

Op ad den fredede vindeltrappe, hen til kaffemaskinen og mødesalen med de flotte, fritstående bjælker. Salen kan også bruges til navngivning, humanistisk konfirmation, vielser og begravelser. Ceremonier, som Human-Etisk Forbund tilbyder sine næsten 80.000 medlemmer. Store kunstfotograferede reklamer for ritualerne hænger på række heroppe under taget.

– Mennesker har altid haft behov for ritualer ved livets overgange. Det gælder også humanister, siger han.

Forskellen på et livssynssamfund som Human-Etisk Forbund og religioner er, ifølge Jens Brun-Pedersen, at religioner har et gudscentreret livssyn, mens humanister har et menneskecentreret ditto.

– Vi har ingen hellige skrifter eller profeter, og vi forholder os ikke til overtro.

Jens Brun-Pedersen kan dog godt se lighederne mellem de religiøse og de humanistiske ritualer, men fastholder, at indholdet ligger milevidt fra hinanden.

– Vores rituelle tekster handler om kærlighed, ligeværd og gensidig respekt.

Human-Etisk Forbund har fået offentlige tilskud fra stat og kommuner siden 1981. Trossamfundene uden for den norske kirke har fået tilskud siden 1969. Det er svært at regne ud, hvad tilskuddet ligger på, men Jens Brun-Pedersen siger forsigtigt, at det nok er godt 800 kroner pr. medlem. Men det varierer, fordi kommuneskatten varierer.

I Human-Etisk Forbund vil ingen dog kalde det tilskud. Det er refusion for det tilskud, den norske kirke årligt får.

I Norge er der ingen kirkeskat. Det er staten, der betaler den norske kirkes løn til biskopper, provster og præster, kirkemusik, tilskud til religionsdialog med videre. Kommunen står for løn til ansatte ved kirkerne ud over gejstligheden, drift af kirkegårde og har dertil også pligt til at bygge kirker, når et bestemt antal mennesker – uanset hvor i landet – mangler en kirke.

Staten er også forpligtet til at finde en grund til kirker til kristne uden for den norske kirke og til moskéer, synagoger eller livsstilssamfund, men ikke til at betale for opførelsen. Dog kan der søges om penge til køb af eksisterende bygninger til formålet.

Jens Brun-Pedersens forklaring på, at Human-Etisk Forbund er tæt på at være landets næststørste trossamfund, er, at den norske kirke har en pietistisk, konservativ forhistorie.

– Norge har været et autoritært, religiøst og monokulturelt land, og vi kan ses som en protest mod det.

Og hvis man tror, at Human-Etisk Forbund ser det som sin fornemste opgave at rive kirketårne og minareter sønder, tror man fejl. Faktisk samarbejdes der på kryds og tværs med religiøse trossamfund.

Blandt andet har Human-Etisk Forbund lige nu formandsposten i Samarbejdsrådet for Tro- og Livssynssamfund. Her sidder den norske kirke også med om bordet.

Sammen arbejder de alle for en religionslov, der i endnu højere grad end i dag ligestiller tros- og livssynssamfund – også den norske kirke – i forhold til staten.

– Vi skelner mellem stat og samfund. Staten skal behandle alle borgere lige, den bør ikke have sit eget udvalgte trossamfund. Til gengæld må samfundet blomstre i variationer af religiøs opfattelse og livssyn. Det er statens opgave at tilrettelægge lige vilkår for religiøs mangfoldighed, siger Jens Brun-Pedersen og tilføjer, at det bestemt ikke er en fransk sekularisme-model, Human-Etisk Samfund ønsker sig – blandt andet er organisationen mod et forbud mod slør.

Human-Etisk Forbund har en anden slagmark at tage sig af: kampen mod forkyndende religion i offentlige fælles-norske institutioner som for eksempel i skoler og børnehaver.

– Selvfølgelig skal børn lære om religion i skolerne. Men undervisningen skal være kritisk, objektiv og pluralistisk. Selve religionsudøvelsen er et privat anliggende, som forældrene og de religiøse samfund må tage sig af, siger pressechefen.

Andre eksempler er daglige andagter i de statsejede radio- og tv-stationer og en formålsparagraf i Grundloven, der specifikt nævner den kristne arv.

– Vi så hellere et arbejde for norske værdier, der er fælles for alle. For eksempel med udgangspunkt i menneskerettighederne, siger Jens Brun-Pedersen.

Endelig er der et ønske om, at store nationale begivenheder – for eksempel sørgehøjtideligheder som den efter tsunamien i 2004 – bliver enten livssynsneutrale eller pluralistiske.

På spørgsmålet om, hvorvidt Norge ikke både traditionelt og nutidigt er et overvejende kristent samfund, og traditionerne mere opfattes som kulturelle end religiøse, er det raske svar:

– Religionsudøvelse er religionsudøvelse. Og det er ikke en statslig opgave.

Det er ikke altid, at Jens Brun-Pedersens offentlige udtalelser falder i god jord.

Efter Kristeligt Dagblads besøg er Human-Etisk Forbunds pressechef blevet truet. Det skyldes, at Jens Brun-Pedersen ikke mener, at den norske konge bør udtale, at kongen bør være kristen.

Det gjorde kong Harald V i forbindelse med et besøg i en moské.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk