Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Danske præster har fået mere autoritet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske præster har fået mere autoritet

Et stort flertal af landets sognepræster mener, at præsterollen de seneste fem år har bibeholdt sin autoritet eller oven i købet har forøget den, viser en ny undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad. -- Arkivfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

PRÆST I DAG: Et stort flertal af de danske sognepræster mener, at de enten har den samme autoritet eller har fået mere i forhold til for fem år siden, viser ny undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget

Hver fjerde danske sognepræst mener, at de møder mere autoritet fra omgivelserne end for fem år siden. Et stort flertal i en ny undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget, svarer, at de ikke har tabt autoritet, men at de i dag tværtimod enten har den samme eller har fået mere autoritet.

Undersøgelsen er foretaget blandt 275 præster. Det er mere end hver 10. af landets præster, som dermed er med i undersøgelsen. 60 procent af de adspurgte præster mener, at de har den samme autoritet eller mere i dag end for fem år siden, mens kun knap 19 procent eller hver sjette præst har observeret et direkte tab af autoritet.

– Jeg tror, at præstens autoritet hænger sammen med den troværdighed, der nærmest naturligt er omkring vedkommende, siger Tommy Fuglsang, sognepræst ved Struer Kirke, der er en af de præster, som har deltaget i undersøgelsen.

Annonce
– Derfor skal man udtale sig med et rimeligt fornuftigt indhold og ikke bare køre med på tidens strømninger. Som præst skal man passe på ikke bare at udtale sig vidt og bredt om alt mellem himmel og jord, det vil i sidste ende underminere præstens autoritet. På den anden side så hænger præstens øgede autoritet sammen med, at folk nærmest forlanger at få at vide, hvad præsten mener. I hvert fald i mit sogn så forventer sognebørnene at høre min mening, lige så snart for eksempel en biskop er ude med et eller andet. Man vil høre sognepræstens mening, uanset om man er enig eller uenig med ham. Grosbøll-sagen er et eksempel på sognebørnenes krav om en mening fra sognepræstens side, men også i spørgsmålet om islam mærker jeg en stærk interesse. Det er min opfattelse, at man som sognepræst ikke skal bestemme over sognebørnenes tro, men man skal være en positiv medspiller, siger Tommy Fuglsang, som netop har gennemført en række islam-aftener i sognet med stor bevågenhed.

Sognepræst i Galten, Thomas Frøkjær, der også har deltaget i undersøgelsen, oplever nærmest, at præsten på landet i de sidste 15 år er vendt tilbage til tidligere tiders høje status, ganske som før traditionstab og sekularisering, og det har fået autoriteten omkring præsten til at vokse.

– Vi lever i en tid, hvor der er meget stor søgen omkring det religiøse, men ikke nødvendigvis det, folkekirken står for. Denne søgen er blevet klart større i de senere år. Jeg har aldrig oplevet, at rollen som præst i folkekirken har stillet sig i vejen, uanset hvad mennesker selv mener om det åndelige. Der kan selvfølgelig være forskel på præsterollen på landet og i byen, men trods alt er præsten fortsat en af de mest veluddannede i sognet, selvom konkurrencen nok er større i byerne. Folk kender præsten og ved, hvem han eller hun er, og det giver en større lydhørhed. Man vil i dag gerne høre det, præsten siger i forskellige situationer, og det uanset om præsten taler i kirken eller i medierne. Stadig flere oplever præsten som den person, der er nærmest Vor Herre eller har forbindelse med det overnaturlige, som ingen andre har, siger Thomas Frøkjær.

Han oplever ikke, at autoriteten omkring præsten svækkes, fordi man som folkekirkemedlem kun bruger kirken 4-5 gange i livet.

– Sekulariseringen er meget udbredt i Danmark, og det er den også på landet, trods alt. Men i det øjeblik, man bliver konfronteret med præsten i en bestemt situation, har præstens rolle alligevel stor gennemslagskraft. Man kunne godt forestille sig, at for eksempel konfirmandforældre egentlig ikke gider høre på, hvad præsten siger. Men når de bliver konfronteret med præsten og den religiøse dimension, så er der stor lydhørhed. De kommer jo ikke i kirken hver søndag, men når de til den specielle lejlighed bliver stillet over for præsten, så bliver de nysgerrige og synes, at det er spændende, siger Thomas Frøkjær.

Inge Merete Gross er sognepræst Solbjerg, Dragstrup og Skallerup Sogne på Mors og tillige fængselspræst ved Nykøbing Mors Arresthus. Hun har i undersøgelsen svaret, at hun ikke har oplevet, at præstens autoritet er blevet mindre i de seneste fem år, men den er til gengæld heller ikke blevet større.

– I det primære præstearbejde, som er forkyndelse, sjælesorg og åndelig vejledning, oplever jeg ingen forringelse i præstens autoritet. De syge, de nødlidende, de sørgende, dem med ondt i sjælen og problemer med sig selv og Vor Herre, med andre ord dem, der virkelig har brug for præsten, de har da stadig stor tillid til præstens autoritet. Det er nok ikke dem, der råber højest, men det er dem, der gør det til det bedste og mest meningsfyldte arbejde, jeg kan forestille mig, siger Inge Merete Gross.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Undersøgelsen

Kristeligt Dagblad har spurgt 275 tilfældigt udvalgte danske præster om deres syn på deres arbejde.

Læs mere om undersøgelsen i temaet "Præst i dag" på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock