Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Præsterollen giver autoritet til din ven.
Præsterollen giver autoritet
ANMELDELSE: Antropolog giver interessante bud på, hvordan præster udvikler deres autoritet i bogen "Fem præster", som udkommer i dag
Selvcensur er ikke kun noget, undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder (V) pålægger sig selv for at undgå at støde andre mennesker unødigt.
Også yngre præster pålægger sig selv en betydelig grad af selvcensur. De er nemlig bange for at komme i ugunstigt søgelys blandt folk i deres sogn, i forhold til deres biskop eller i medierne, og derfor vælger de meget nøje, hvornår og hvordan de vil tale og tie.
I det hele taget er danske præster meget optagede af at leve op til de forventninger, deres omgivelser har til dem og deres rolle som præst. Præsterne vil gerne være pæne, høflige og ordentlige mennesker.
De vil gerne behandle deres sognebørn seriøst og få tingene til at glide. Præsterne ved også, at deres arbejdsliv og deres privatliv ikke kan skilles fuldstændig ad. De fleste tager derfor også uden at kny højde for, at forventningerne til deres moral og integritet er så høje, at selv deres familie også er indbefattet.
Annonce
Selv taler præsterne meget om det store traditionstab, som har bredt sig blandt danskerne, og som betyder, at befolkningens viden om, hvad kirken står for, og lyst til for eksempel at komme til højmesse søndag formiddag er dalet.
Ikke desto mindre nyder præsten stadig selv stor respekt både som person og som en institution ude i de danske lokalsamfund. Sognepræsten, der selv er imødekommende og åben, har i dagens Danmark endnu ikke tabt sin særstatus. Han eller hun betros gerne et særligt ansvar for det lokale samfundsliv og fællesskab.
Også yngre præster pålægger sig selv en betydelig grad af selvcensur. De er nemlig bange for at komme i ugunstigt søgelys blandt folk i deres sogn, i forhold til deres biskop eller i medierne, og derfor vælger de meget nøje, hvornår og hvordan de vil tale og tie.
I det hele taget er danske præster meget optagede af at leve op til de forventninger, deres omgivelser har til dem og deres rolle som præst. Præsterne vil gerne være pæne, høflige og ordentlige mennesker.
De vil gerne behandle deres sognebørn seriøst og få tingene til at glide. Præsterne ved også, at deres arbejdsliv og deres privatliv ikke kan skilles fuldstændig ad. De fleste tager derfor også uden at kny højde for, at forventningerne til deres moral og integritet er så høje, at selv deres familie også er indbefattet.
Ikke desto mindre nyder præsten stadig selv stor respekt både som person og som en institution ude i de danske lokalsamfund. Sognepræsten, der selv er imødekommende og åben, har i dagens Danmark endnu ikke tabt sin særstatus. Han eller hun betros gerne et særligt ansvar for det lokale samfundsliv og fællesskab.
Han eller hun møder sjældent kritik, men omgærdes derimod af en høflighed, der er så markant, at den kun kan tolkes som "et af de meget tydelige tegn på en besiddelse af autoritet".
Det fremgår af antropologen Cecilie Rubows nyeste bog, "Fem præster", som netop beskæftiger sig med, hvordan præsterollen i Danmark udformer sig i dag.
De fælles grundvilkår for enhver præst i dag, viser bogen, er samspillet mellem de folkelige forventninger til præsten og præstens egne ønsker. Det er brudfladen mellem kirkens traditioner og livet i det moderne samfund. Og det er udviklingen fra formel uddannelse til personlig dannelse. Jobbet som præst, siger Rubow, handler om at spille en rolle, hvis overordnede rammer er udstukket på forhånd, men som enhver præst i praksis sætter i scene på sin helt egen facon.
Præsterollen med ritualbog, præstekjole og særlige måder at tale på udstikker rammerne, men rollen kan spilles meget forskelligt. Alle forskelle til trods lykkes det dog gennemgående for præsterne at oppebære respekten. Præsterne gør, hvad de skal, og får til gengæld folks tillid. "Ude på landet er der en utrolig tillidsfuldhed", siger tidligere sognepræst Kirsten Sarauw illustrativt i bogen.
"Man er sognets præst, og det kommer meget af, at "det er vores præst". Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at jeg ikke er blevet åbent modtaget ... Tilliden foreligger faktisk, den oparbejdes ikke bare såden."
Kirsten Sarauw er en af de i alt fem præster, som Rubow har bygget bogen op omkring. De andre er Lars Henriksen fra Sankt Pauls Kirke i København, Jørgen Demant fra Lyngby, Christian Grund Sørensen fra Kgs. Tisted og Birgith Nørlund fra Hadsten. Beskrivelserne af de fem præsters livshistorier og livserfaringer fylder hver mere end 30 sider i bogen. De slår på en overbevisende måde fast, at hver præst netop har sin helt egen historie og sin helt egen måde at få og skabe sig en identitet på. Rubows bog er velskrevet.
Ligesom i hendes tidligere afhandling "Hverdagens teologi" er sproget grænsende til det skønlitterære. Hendes nye præstebog vil da helt sikkert også finde mange interesserede læsere. De kan dog med fordel springe bogens alt for forenklede og noget påklistrede indledning om "Hellig-Peter" og "Peter-præst" over. De nuancerende analyser af seks forskellige præstetyper, som afslutter bogen, er langt bedre.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Cecilie Rubow: Fem præster – og antropologiske perspektiver på identitet og autoritet. Forlaget Anis. 238 sider. 249 kroner. Udkommer i dag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Multikulturalism en neutraliserer... |
bordwehr
27 min. siden |
| 1 | døv ? |
Hans
30 min. siden |
| 5 |
Sv. tro og asylansøger |
altet
57 min. siden |
| 21 |
Sv. Fremtidens livsstil |
Nederby...
2 timer siden |
| 1 | Retfærdigt? |
Frans
2 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
