Årgang ‘68 på prædikestolen

Niels Erik Svendsen: – I 60'erne og 70'erne var der ikke plads til meget religion i offentligheden, de fleste trak på skulderen af kirke og kristendom. Det kom nok til at præge mange af os, der blev færdige på den tid. Vi følte os sat i en forsvarsposition, hvor vi prøvede at sige, at kristendommen ikke bare var tågesnak og ligegyldig, men tværtimod.

68-oprøret, som vendte op og ned på nedarvede autoritetsbegreber og omgangsformer, kom med tiden også til at sætte sit præg på Rønde Kursus, men da var de 11 rejst videre til de teologiske studier på Aarhus Universitet.

På Rønde Kursus, hvor de tog deres klassisk-sproglige eksamen, havde de som nævnt alt for travlt til at tænke på andet end deres studier. Dels var studietiden, med kun to år i stedet for normalt tre, kort og koncentreret, dels var flere af kursisterne "bagefter", fordi mange af dem først havde arbejdet i et andet erhverv.

En stor del af dem kom fra landbruget. En af de 11 bidragydere til "Otteogtres", sognepræst Poul Krabbe-Poulsen, fortæller i bogen, at han blev gift og købte et landbrug, men længslen efter at studere var ikke til at komme uden om. Så han skrev til rektor Mygind på Rønde Kursus, og fik det korte og kontante svar: "Du kan begynde i 1. real efter sommerferien". Og dermed lå vejen åben for den senere studentereksamen og studiet på Aarhus Universitet.

Rønde Kursus – nu Rønde Gymnasium – var med sin kostafdeling dengang en af de få muligheder for unge, der tidligt var gået ud af uddannelsessystemet, til igen at vende tilbage på realskole- og/eller gymnasieplan. Johannes Mygind blev i 1936 forstander og siden rektor for skolen. Da årgang ?68 gik der, herskede enevældet.

– Det var arbejdsmæssigt hårdt, og der var meget faste regler, fortæller Niels Erik Svendsen. De fleste boede på skolen, og gik man ned i byen, når der var læsetid, så skulle man helst ikke møde Mygind, for så fik man en opsang. Det kunne godt være vanskeligt for nogle af de ældste elever, som jo var voksne og i nogle tilfælde gift og med familie, at blive behandlet på den måde.

Men tiden var jo, understreger han og Uffe Klausen, en anden. Der var hverken projektopgaver eller fredagsbar, og kæresteri ikke tilladt på værelserne på det indremissonske Rønde Kursus.

Presset fik mange til at falde fra. Som deres græsklærer, lektor H.F. Nielsen, tørt konstaterede, da han første gang mødte klassen: "Her er for mange, men vent til jul, så skal I se." Og han fik ret. De oprindeligt omkring 30 elever i klassen var reduceret til 17, da der skulle uddeles studenterhuer.

– Selvom Johs. Mygind var streng og enevældig, var han samtidig den, der gjorde alt for at opmuntre og hjælpe elever, som var ved at give op, hvis han mente, at det burde de ikke, understreger Niels Erik Svendsen. Mygind var god til at støtte sine elever, og mange var, med rette, i dyb taknemmelighedsgæld til ham og Rønde Kursus, fordi de her fik en mulighed for at videreuddanne sig.

De 11 gamle 68?ere forestiller sig, at deres prædikensamling blandt andet vil kunne anvendes af studiekredse. Ved bestilling af 10 eksemplarer eller derover tilbydes en introduktions- eller foredragsaften for "en symbolsk betaling".

"Otteogtres", red. Niels Erik Svendsen og Uffe Espelund Klausen, Forlaget 68, 225 sider, 198 kroner. Kan købes i boghandel eller via hjemmesiden www.aargang68.dk