Spor efter Danmarks ældste kirkegård

Der blev fundet 18 jordfæstegrave med mænd, kvinder og børn fordelt på perioden fra 800-1000 tallet. Der var tale om øst-vest orienterede kistebegravelser, hvor afdøde lå på ryggen med armene ned langs siden. Der blev ikke fundet gravgaver, hvilket er typisk for kristne grave.

Gravene var forseglet af det ovenpå liggende kulturlag fra omkring 1050 og måtte derfor være ældre. Derved fik arkæologerne et sjældent uforstyrret billede af den kristne gravskik i tiden før år 1050.

– I 800-årene var Danmark fortsat et hedensk rige, så antallet af kristne var beskedent. Men det var nok stormandsfamilier med tilknytning til de kristne områder, der først gik over til den nye tro. Derfor var gravpladsen ved Ribe Domkirke sikkert et eksklusivt sted udelukkende for de få, forklarer Morten Søvsø.

Fundene af de meget tidlige kristne grave i Ribe er altså i sig selv en arkæologisk sensation. Men de kaster også lys over en længerevarende periode. De understreger nemlig, at trosskiftet herhjemme var en langstrakt affære. Opgøret mellem de nordiske guder og Kristus har bølget frem og tilbage allerede fra 800-årene til langt op i 1000-årene.

– Danmark i yngre vikingetid kan bedst betegnes som et multireligiøst samfund påvirket både af kristendommen og den gamle hedenske tro. Den religiøse brydningstid var altså ikke kun et kortere tidsrum under Harald Blåtand, men strækker sig over det meste af vikingetiden. En mudret affære, hvor religiøse og politiske kræfter udefra hev og sled i det lille land på randen af den civiliserede verden, påpeger Morten Søvsø.

Så arkæologerne må atter tage den tidligste kristendom og perioden omkring trosskiftet op til revision. Fundene fra Ribe peger nemlig på, at Kristus var på banen heroppe tidligere end antaget.

historie@kristeligt-dagblad.dk