Økonomiske følger af biskoppers beslutning

Landets biskopper er sammen med Folkekirkens mellemkirkelige Råd i færd med at forvandle folkekirken til en bispekirke, der skalter og valter med kirkens midler.

Sådan lyder en del af kritikken fra fremtrædende eksperter i kirkeret, efter at Folkekirkens mellemkirkelige Råd inden jul meldte folkekirken ind i det europæiske kirkefællesskab Porvoo uden forudgående debat eller høringer.

Kirkeretseksperterne slutter sig dermed til de seneste ugers massive kritik af beslutningen fra blandt andet Landsforeningen af Menighedsråd og Folketingets Kirkeudvalg. Selvom Folkekirkens mellemkirkelige Råd holder sig inden for lovens grænser, er beslutningen "uanstændig og retsteologisk kritisabel", mener teolog og ph.d. Kristine Garde, der forsker i kirkeret og retsteologi.

– Beslutningen er meget kritisabel. Ud fra en retsteologisk synsvinkel er der ingen acceptabel begrundelse for ikke at have iværksat en fornyet høring og debat. Det er en arrogant tilsidesættelse af menighedernes ret til at give folkekirken mund og mæle, siger hun.

Biskop og rådsmedlem Kresten Drejergaard begrunder fraværet af høringer med, at de indvendinger, der i 1995 fik folkekirken til at sige nej til Porvoo, ikke længere eksisterer. Den forklaring giver Kristine Garde ikke noget for.

– Biskopperne kan ikke på menighedernes vegne afgøre, at menighederne ikke har indsigelser. Når biskopperne gør det, forvandler de folkekirken til en bispekirke, siger hun.