Julehilsen fra en fredløs kvinde i Iran

- Denne lidt forsinkede julehilsen fra en fredløs kvinde fra Iran -- udvist fra Danmark -- lader jeg hermed gå videre til dem i Danmark, der har samvittighed til at modtage den, skriver Leif Munksgaard

- Som gift kvinde, der er stukket af fra sin mand, er Aisha fredløs. Hun er nu underlagt sin fraskilte mands forgodtbefindende, og Mohammeds familie er på en og samme tid hendes værge og hendes forfølgere, skriver Leif Munksgaard. -
- Som gift kvinde, der er stukket af fra sin mand, er Aisha fredløs. Hun er nu underlagt sin fraskilte mands forgodtbefindende, og Mohammeds familie er på en og samme tid hendes værge og hendes forfølgere, skriver Leif Munksgaard. -. Foto: stock.xchng.

Hun hedder ikke Aisha, men det kalder jeg hende her. Hendes fraskilte mand hedder heller ikke Mohammed. Men det kalder jeg ham her. I denne artikel er parrets adresse Nørrebro, København.
Aisha er udvist fra Danmark. Hendes mand, som er dansk statsborger og iransk statsborger, "importerede" Aisha til Danmark fra Iran. Men kort tid efter Aishas ankomst til Danmark stak hun af fra sin mand, fordi han misbrugte hende på det groveste.

Mandens økonomiske situation var også anderledes, end han havde fortalt Aisha og dem, der havde arrangeret ægteskabet i Iran. Der havde manden nemlig fortalt, at han havde "villa, Volvo og vovse". Men virkeligheden var en anden, for Mohammed var et menneskeligt vrag – på stoffer og på bistandshjælp.

Kort tid efter flugten fra Mjølnerparken lod Aisha sig skille, og så begyndte hendes glidetur tilbage mod Iran, hvor hun i dag lever en kummerlig, umenneskelig tilværelse. I Iran er hun nemlig endnu officielt gift med Mohammed, fordi den danske skilsmisse ikke er godkendt af myndighederne i Iran. Mohammeds påstand om, at han stadig er gift med Aisha, er nemlig det vilkår, der nu "fængsler" Aisha i en umenneskelig situation.

I Danmark blev Aisha kristen. Jeg kaldte hende "messiansk-muslim", og jeg forklarede hende, at hun var – og er – kristen, fordi hun bad sine bønner i Jesu navn. Men i Iran er hun officielt muslim. For hvis hun erklærede sig som kristen, så ville hun sandsynligvis "forsvinde". Men hendes bønner bedes stadig i Jesu navn – om end i det skjulte.

Som gift kvinde, der er stukket af fra sin mand, er Aisha fredløs. Hun er nu underlagt sin fraskilte mands forgodtbefindende, og Mohammeds familie er på en og samme tid hendes værge og hendes forfølgere. Aisha kan for eksempel ikke komme til læge uden "tilladelse" fra Mohammeds familie. En sådan tilladelse får hun aldrig. Men da hun engang – uden tilladelse fra Mohammeds familie – gik til læge, så blev hun voldtaget! Til stor "glæde" for Mohammed og hans familie!
Aisha kan heller ikke få arbejde, for det forbyder Mohammeds familie, og Aishas familie kan til enhver tid trække hende i familieretten og anklage hende for utroskab. En dom for utroskab vil sikkert være den visse død.

Aisha har to søskende. Den ene har været i fængsel, fordi vedkommende har protesteret mod præstestyret. Den person kan derfor ikke få arbejde, og på grund af politisk aktivitet imod præstestyret er vedkommende paria. Så en kontakt til denne person ville kun gøre Aishas situation værre, end den allerede er. Den anden person er også paria, men har dog ikke været i fængsel, så den person kan Aisha være sammen med. De har altså "frihed" til at græde sammen. Aishas øvrige familie er ikke til længere.

Som malende kunstner havde Aisha i Danmark på billeder udtrykt sin frustration. Nogle af hendes billeder var kaotiske. De genspejlede hendes frygt for både nuet og fremtiden. Andre billeder var præget af ro og balance – med farver, der harmonisk og smukt genspejlede drømme om en god fremtid i Danmark. Andre billeder var præget af springet fra islam til kristentro.

Da Aisha forlod Danmark, havde hun været gennem hele svikmøllen med ansøgning om asyl. Men efter alle legale appeller blev hun dømt til udvisning. Den sidste aften inden udvisningen sad jeg og talte med Aisha. Hun var i chok, og med et udslukt blik i øjnene, sagde hun: "Nu står jeg på klippefremspringet, og alle vil skubbe mig ud over kanten ned i afgrundens helvede. Du, Leif, og nogle få andre forstår mig, og I vil gerne hjælpe. Men jeg vil ikke lade mig skjule. Så nu sendes jeg ind i et helvede, som kun alt for få i Danmark kan fatte!"

Næste dag kom politiet. Stilfærdigt og roligt tog Ai-sha med dem. Hun havde nogle af sine malerier med sig. Det var dem, der var præget af ro og balance og med farver, der smukt genspejlede hendes drøm om en god fremtid i Danmark.

Jeg får af og til en hilsen fra Aisha. For nylig kom hendes julehilsen: "Må din og din families jul bliver god og glædelig, for Kristus lod sig føde!" Denne lidt forsinkede julehilsen fra en fredløs kvinde fra Iran – udvist fra Danmark – lader jeg hermed gå videre til dem i Danmark, der har samvittighed til at modtage den.

Leif Munksgaard
Amagerfælledvej 20, 3. tv
København S