Da en ung somalisk mand fredag aften brød ind i Muhammed-tegner Kurt Westergaards hus og forsøgte at dræbe ham med en økse, skete det, fordi dansk politi havde set sig blind på en bestemt form for terrorist-profil og overset, at en terrortrussel i dag ikke nødvendigvis kommer fra en mellemøstlig mand, men kan komme fra en hvilken som helst befolkningsgruppe.
Sådan lyder anklagen fra danskfødte Jytte Klausen, som er professor i politisk videnskab ved Brandeis Universitetet i Boston USA og netop har udgivet bogen "The Cartoons that Shook the World" om Muhammed-tegningerne og den internationale krise, der fulgte.
Jytte Klausen sammenligner overfaldet på Kurt Westergaard med det nyligt mislykkede bombeattentat mod et KLM-passagerfly i Detroit, USA. Dette attentat blev begået af en nigerianer, der lige som i Kurt Westergaard-sagen nåede langt i sit ærinde, inden han blev stoppet.
– Både dansk og internationalt politi har skabt gode resultater i kampen mod terror, men her har de tabt bolden. Det virker, som om efterretningstjenesterne har mistet blikket for, at terrororganisationerne opererer globalt og er globalt funderede. De har ikke øje for, at der er en stor etnisk variation blandt terrorister. Det er ikke en arabisk, pakistansk eller afghansk organisation, men et verdensomspændende netværk, der rekrutterer deres soldater i alle verdenshjørner, siger Jytte Klausen.
Ifølge Jytte Klausen har såvel dansk som internationalt politi i det hele taget forsømt at anskue kampen mod terror som en global kamp. Selvom der udveksles efterretninger på tværs af grænser og samarbejdes i stadig stigende grad, fokuserer de enkelte landes politi fortsat på den lokale indsats og på, hvorfor terroren rammer netop i Danmark, USA eller England.
– I Danmark handlede Muhammed-krisen først og fremmest om Danmark, men det var forkert. Danmark – og tegningerne – blev brugt som brikker i et større kampagne mod Vesten. Det handlede aldrig om Danmark dengang, og det gør det heller ikke nu, siger Jytte Klausen.
Men attentatforsøget blev trods alt begået i Danmark og mod en dansk tegner. Hvordan kan det ikke handle om Danmark?
– Det er et tilfælde, at denne mand (somalieren, red.) er endt i Danmark. De ender forskellige steder i verden, og så bliver de dirigeret hen mod de mål, der er i nærheden. Den anholdte havde før været involveret i terror i Kenya. Han er først og fremmest ekstremist. Det har været langt vigtigere for ham at blive martyr, end det har været at dræbe Kurt Westergaard og hævne sig på Danmark, siger Jytte Klausen og fortsætter:
– Det er ikke kun danskerne, der har et lokalt fokus. I USA taler man ikke om andet end attentatforsøget mod KLM-maskinen. Om hvordan det kunne ske, og hvorfor det er USA, der står for skud igen. Her er Westergaard-sagen bare en lille historie. Når vi bliver ved med at diskutere på så snævert og lokalt plan, mister vi overblikket. Vi tror, det handler om os og fokuserer alt for meget på det i stedet for at anskue terrororganisationerne som en universel bevægelse, der først og fremmest slår til hvor og når, den kan.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk