Kurt Westergaard overlever på vreden

Krisepsykolog og cand.psyk. Jeppe Asgar Lenel, hvordan reagerer mennesket på at leve med en alvorlig og konstant trussel over sig?

- Når et menneske udsættes for en alvorlig trussel, reagerer det enten med kamp, flugt eller ved at gå død. Reaktionsmønstret går igen hos voldsofre og hos personer, der for eksempel får en cancerdødsdom. Reaktionen afhænger af den enkelte person og den enkelte persons historie. Den kan man selvfølgelig kun gisne om i Kurt Westergaards tilfælde, men af hans hidtidige fremtoning og udtalelser ser det ud som om, Kurt Westergaard først og fremmest er vred. Han er en fighter, og han vil ikke lade sig knægte. Det betyder dog ikke, at han ikke på det indre plan kan opleve situationen som meget problematisk og truende.

Hvad er det for problemer og symptomer, der kan opstå for et truet menneske?

- Det truede menneske befinder sig i konstant forhøjet beredskab. Det kan fysikken klare i en kortere periode. Men hvis presset fortsætter eller bliver permanent, kan det give søvnproblemer, rysten og koncentrationsbesvær. Man taler om tre krisefaser. Den første er chokfasen, hvor man ikke helt forstår, hvad der sker og forholder sig irrationelt. Den anden fase kaldes reaktionsfasen, her reagerer man på det, der er sket med fortvivlelse, magtesløshed eller vrede. Tredje fase, bearbejdningsfasen, handler om at forholde sig til den nye situation og sin egen rolle i den. I den fjerde og sidste fase, nyorienteringsfasen, skal man lægge krisen bag sig og se på den som en erfaring.