Al Qaeda har rekrutteret nye unge medlemmer. Her ses Mujahideen Youth Movement (MYM) i Mogadishu i Somalia. -
- INTELCENTER/Scanpix
Ulla Poulsen |
5. januar 2010
Både i USA og Danmark diskuteres det, hvad der kan gøres for at dæmme op for terrortruslen
Yemen og Somalia har for en tid overtaget rampelyset i debatterne om, hvor nutidens terrorister bliver udklækket. Landene har længe været anset for at være fristeder for for terrorister, og med henholdsvis terrorforsøget mod et amerikansk fly på vej til Detroit og overfaldet på tegneren Kurt Westergaard er det blevet åbenlyst, at landenes terroristmiljøer også kan udgøre en trussel for Vesten.
Både i USA og Danmark diskuteres det nu, hvad der kan gøres for at dæmme op for truslen. Det er både nødvendigt og naturligt, men vi skal samtidig passe på med at lade de aktuelle terrorbegivenheder fylde for meget, fremhæver Lydia Khalil, seniorforsker med speciale i terrorisme ved den amerikanske udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations.
– Vi er ofte for fokuserede på, hvad vi står midt i, til at tænke mere strategisk over kommende terrortrusler eller nye potentielle fristeder for terroristerne. Der er mange steder i verden, det næste angreb kan komme fra. Filippinerne, Sydafrika, Caribien. Vi risikerer at overse en større pointe.
Hun understreger, at selvom det er vigtigt at holde øje med terroristernes fristeder, er det lige så betydningsfuldt at interessere sig for de tråde, som forbinder terrorist-rederne med de hovedstæder med videre, der er terroristernes mål.
– Telekommunikation, ideologi og enkel transport. Det er de tråde, der væver mønstret af terrorister og trusler sammen. Jo før vi får styr på, hvordan disse processer fungerer og kan forudse, hvordan de måske vil udvikle sig i fremtiden, jo bedre kan vi blive til at imødegå terrortruslen, siger Lydia Khalil.
Den dårlige nyhed er dog, at jagten på terrorister er omtrent så vanskelig som jagten på våd håndsæbe. For hver gang en aktion bliver opklaret, eller et nyt problemområde identificeres, søger terroristerne andre steder hen. Derfor undgår vi ikke til en vis grad at være på slæb af begivenhederne.
– Det ligger i terrorismens natur, at den finder andre veje, når vi lægger hindringer i vejen for den. Så opstår der noget nyt, siger ph.d. i terrorismens historie Anne Sørensen fra Aarhus Universitet.
Hun peger på, at da flysikkerheden blev skærpet i 1970'erne på grund af flykapringer, begyndte datidens terrorister at gennemføre andre typer af aktioner.
Anne Sørensen mener, at det er en illusion at tro, at det er muligt at forudsige morgendagens terror.
– Terror handler også om at chokere og overraske. Derfor kan man ikke gen- nemanalysere, hvad der bliver det næste træk, siger hun.
En af de store udfordringer er efter Anne Sørensens mening at afgøre, i hvor høj grad det er muligt at drage en slutning fra den enkelte persons handling – for eksempel den unge somaliske mand, der brød ind i Kurt Westergaards hjem – til en overordnet plan og koordinerende organisation. Der er en udbredt tendens til at opfatte alle terroraktioner som en del af en større planlægning og især som en del af en global islamisk terrorisme, og det er fejlagtigt.
– Vi vil så gerne kunne forklare terrorismen som en del af en større plan, men de personer, der udfører terror, er mere forskellige og har mere forskellige formål, end vi tillægger dem. Samtidig er der også enkeltpersoner, som handler isoleret og ugennemtænkt inden for terrorisme, præcis som det sker inden for andre typer af kriminalitet, siger hun.
Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, fokuserer i sin risikovurdering for 2009 på den terrorisme, der har forbindelse til al-Qaeda og andre sunniekstremistiske netværk. FE vurderer truslen som omfattende og mener ikke, at den vil blive væsentlig reduceret hverken på kort eller mellemlangt sigt.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad