Der ER præstemangel - alligevel er det gennem 1½ år ikke lykkedes for teologen Arne Ib Nielsen at få ansættelse som præst i Grønland. Nu har han så indledt en sultestrejke.
Jeg kender ikke Arne Ib Nielsen, men han kan da ikke være sikker på at få et embede, han søger. Der kan være flere ansøgere til det samme embede - også når der er præstemangel - og menighedsrådet kan foretrække en anden ansøger - og så er den ikke længere.
Jeg har været en del rundt på siderne på den grønlandske avis Sermitsiaq, hvor Arne Ib Nielsen har deltaget flittigt og lysteligt i debatten om hans sultestrejke. Og læser man den den debat, kan man måske godt forstå, hvorfor menighedsrådet har foretrukket en anden ansøger.
På mig virker det som om, Arne Ib Nielsen, er en kontroversiel person i det grønlandske samfund på grund af hans mange debatindlæg omrking prostituion, hash m.m.
Og så til den med sultestrejken. Man har før hørt om sultestrejker, men det har altid været mod noget. Jeg husker ikke en eneste sultestrejke, der har været for noget - og slet ikke en sultestrejke for ens egen fordel.
I Grønland fylder sagen meget lige nu. Men egentlig synes jeg, at pressen skulle lade den ligge og at Arne Ib Nielsen skulle komme i gang med at spise igen - om ikke for andet så for familiens skyld, hvor jeg kan forstå, at der en dreng på 12. Eller også kan Arne Ib Nielsen gå tilbage til sit gamle erhverv - der ifølge debatte på Sermitsiaq - er pølsemand og så tjene til opretholdelsen af livet der, indtil han eventuelt får positivt svar på en senere ansøgning om præsteembede.
Bjarne Nederby Jessen








































