AF BIRGITTE STOKLUND LARSEN |
15. juni 2006
ANMELDELSE: Hvis man skal læse én bog om baggrunden og forløbet af Muhammed-krisen, så er antologien "Gudebilleder" et godt valg
At tage særligt hensyn til religiøse følelser er "uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse". Med den salut sendte Jyllands-Postens kulturredaktør på avisens forside de nu herostratisk berømte 12 tegninger af profeten Muhammed ud i offentligheden.
Spørgsmålet er, om det er rigtigt? Kan et demokrati rumme både ytringsfrihed og særlige hensyn? Ja, mener juristen Henning Koch, der er blandt bidragyderne til bogen "Gudebilleder". Faktisk kan man med sit indgående kendskab til dansk, demokratisk retstradition pege på, at Jyllands-Posten med sin redaktionelle salut bevidst fravælger at beskrive det demokratiske Danmarks retstilstand. Her i landet har vi blandt andet den såkaldte racismeparagraf som et udtryk for, at trusler, forhånelser eller nedværdigelser mod en gruppe af mennesker kan straffes. Koch klargør også i sin meget interessante artikel den sammenhæng, som blasfemiparagraffen indgår i: Historisk betragtet gælder hensynet ikke Gud eller det religiøse menneske – men den offentlige orden, samfundsfreden.
Henning Koch er blot en af de forskere fra Københavns Universitet, der i "Gudebilleder" forholder sig konkret og relevant perspektiverende til ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden. Og det gør forskerne rigtigt vellykket og med interessante pointer til de begivenheder, der ellers er blevet tygget godt og grundigt igennem i aviser og tv.
Værd at fremhæve er også medieforskeren Stig Hjarvards perspektivrige artikel, hvor han tager afsæt i den aktuelle medieudvikling, der har givet mere redaktionelt profilerede aviser, – det er ikke længere news, nyheder, der tæller, men views, meninger. Han sætter fokus på religion og politik i den globaliserede medievirkelighed, hvor simple og følelsesladede historier om skurke, ofre og helte får forrang. Muhammed-sagen har vist, at den type historie let lader sig indpasse i en næsten hvilken som helst lokal virkelighed, hvor de får deres eget liv.
Og teologen Niels Henrik Gregersen, der på mindre end 30 sider får sat lutherdommen, herunder den særlige lutherske overfølsomhed for hykleriet, ind i den globaliserede verden samtidig med, at han leverer ansatsen til et alternativ til den sekularistiske løsning på "problemet" med religionen. Religion skal ikke – som i den franske model – ud af det offentlige rum, men man må arbejde hen i mod det, Niels Henrik Gregersen kalder en anerkendelsens politik, som også ligger i forlængelse af den ordning, man fik med bestemmelserne om religionsudøvelse i Grundloven af 1849.
Alt for ofte er antologier lidt i øst og lidt i vest – og lidt sjusket redigeret. Det er på ingen måde tilfældet med "Gudebilleder", der er stramt redigeret og velskrevet hele vejen igennem. Her er noget at hente for den alment interesserede læser, ligesom bogen burde spadsere lige ind på pensumlisten hos både jurister, teologer og religions- og samfundsfagslærere. Til og med er den – helt uhørt i en universitetssammenhæng – blevet til en bog under fire måneder efter afholdelse af den konference, der er udgangspunkt for artiklerne. Hvis man skal læse én bog om Muhammed-krisen, så er "Gudebilleder" et godt valg.
Gudebilleder. Ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden. Antologi redigeret af Lisbeth Christoffersen. 232 sider. 199 kr. Tiderne Skifter.
larsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad