Nok vandt danskerne slaget i Estland i 1219, men uden hjælp fra en vendisk fyrste var det næppe gået
De fleste kender legenden om, at Dannebrog faldt ned fra himlen, da kong Valdemar Sejr i 1219 var på korstog i Estland for at gøre de hedenske estere kristne.
Set med en moderne historikers øjne er der kun et lille problem: Legenden er ikke sand.
Jo, Valdemar var på korstog i Lyndanisse i Estland, og jo, der var et slag den 15. juni 1219. Men der kom ikke noget flag ned fra himlen, og det var ikke Valdemars fortjeneste, at esterne blev slået.
I hvert fald ikke ifølge de forskningsresultater, afdelingsleder Carsten Selch Jensen fra Københavns Universitet er nået frem til. Han har nærlæst de historiske kilder, blandt andre en krønike skrevet af præsten Henrik af Letland nogle få år efter, at begivenhederne fandt sted.
– Han kan godt være polemisk mod danskerne, men det er han egentlig ikke her, siger Carsten Selch Jensen.
Ifølge Henrik af Letlands krønike skete der følgende:
Kong Valdemar var taget på korstog i Estland med sine allierede, blandt andre en gruppe vendere under ledelse af fyrst Vitslav den 1. Efter at de havde slået sig ned ved Lyndanisse, blev kongen opsøgt af esterne, der ville indgå en fredsaftale, men åbenbart kun på skrømt og for at vinde tid til at samle en hær.
Den vendte de tilbage med tre dage senere, og om aftenen den 15. juni blev danskerne angrebet fra alle sider, og alt tegnede til den store katastrofe.
Imidlertid opholdt det vendiske kontingent af soldater under fyrst Vitslav sig i en dalsænkning, hvor de ikke var blevet opdaget. Det kunne de udnytte til at overrumple esterne, som måtte flygte i vild panik, og omkring 1000 estere døde på slagmarken.
Som Carsten Selch Jensen tørt bemærker, kunne man derfor med en vis ret kalde Valdemarsdag for Vitslavsdag. Hændelsesforløbet bekræftes i øvrigt også af flere tyske kilder.
Men hvor kom Dannebrog så fra? Det er der ikke nogen klar viden om, men flere teorier. En af dem er, at flaget i virkeligheden er en variant af Johanitterordenens korsbanner, som blev brugt af andre korsfarere i samme område i 1200-tallet.
Oprindelig var "Danebroge", det vil sige "danernes klæde", dog vikingernes kampflag. Det var angiveligt rødt med en sort ravn, men siden blev ravnen altså erstattet med det hvide kors. Hvordan det så end er gået til.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk