Ole Petersen |
5. januar 2010
Det er helt uhørt, at pludselig ligger Porvoo-erklæringen til anerkendelse i Kirkeministeriet uden nogen form for debat.
Tak til Torben Bramming, Thomas Ø. Aallmann og Steffen Ravn Jørgensen, som den 15. december gør opmærksom på det helt uhørte, at pludselig ligger Porvoo-erklæringen til anerkendelse i Kirkeministeriet uden nogen form for debat.
Jeg var én af de mange, der i 1995 ikke kunne gå ind for en anerkendelse af dokumentet fra Porvoo, blandt andet fordi jeg ikke finder det kirke- og embedssyn, der står beskrevet i såvel forordet til som i selve erklæringen, foreneligt med det luthersk-evangeliske syn, vores folkekirke bygger på. Jeg frygter, at erklæringen vil skabe et kunstigt skel mellem præst og menighed, så det almindelige præstedømme ikke længere respekteres. Kirken er ikke afhængig af et ordineret embede!
Jeg kan ikke forstå, at vi fra dansk side kan tilslutte os denne fælleserklæring, når den slutter med, at vi i den evangelisk-lutherske kirke bør indføre det særlige bispeembede, hvor den historiske bispesuccession spiller en helt central rolle (se paragraf 57 i Porvoo-erklæringen).
OLE PETERSEN, sognepræst, Engdraget 45, Valby