Det var noget af et skue, da verdens nye højeste bygning blev indviet i Dubai forleden. Med sine 828 meter og 160 etager overgår Burj Khalafi markant alle andre bygninger, og det er da heller ikke gået ubemærket hen. Overalt i verden lyder kommentarerne – både de begejstrede og de kritiske. For hvad ligner det at bygge en så spektakulær og seks milliarder kroner dyr skyskraber midt i en global krise?

Mange sammenligner Burj Khalafi med det bibelske Babelstårn. I Det Gamle Testamente står historien om en forenet menneskehed, der besluttede at bygge et tårn helt op til himlen. Guds svar var: "Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden". Siden er teksten udlagt både som udtryk for menneskehedens formåen, hvis den står sammen. Men også for dens hovmod.

I sin bog "Babelstårnet – utopien og arkitekturen" beskriver mag.art. Malene Woltmann, hvordan højhuse stadig vækker de dybeste følelser i os. De ses og bruges i høj grad som identitetsskabende symboler for drømme og ideologier, men møder alligevel massive protester mange steder. Ikke mindst i Danmark, hvor Herlev Hospital fra 1976 fortsat er landets højeste bygning med sine 120 meter. Og det er ikke tilfældigt, for der er ikke meget, der er mere udansk end at stræbe mod himlen med spektakulære bygninger, mener hun:

– Det er jo ikke det vilde, vi har bygget herhjemme, for det storslåede rimer ikke med vores grundtvigske selvforståelse. På den anden side vil vi jo gerne have ikonerne og opmærksomheden fra udlandet, og det er derfor, debatterne ofte bliver så ophedede.