FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Danskerne bygger nødigt i højden

07. jan 2010 00:00 Mens Dubai bygger vor tids Babelstårn, 828 meter op mod himlen, er der stadig modstand mod højhuse i Danmark. Vi har et problem med højder, mener fagfolk

Share
Debat (1)
Lars Henriksen
LarsArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Burj Khalifa i Dubai er syv gange højere end den højeste bygning i Danmark, Herlev Hospital. - STR/Scanpix Denmark

Det var noget af et skue, da verdens nye højeste bygning blev indviet i Dubai forleden. Med sine 828 meter og 160 etager overgår Burj Khalafi markant alle andre bygninger, og det er da heller ikke gået ubemærket hen. Overalt i verden lyder kommentarerne – både de begejstrede og de kritiske. For hvad ligner det at bygge en så spektakulær og seks milliarder kroner dyr skyskraber midt i en global krise?

Mange sammenligner Burj Khalafi med det bibelske Babelstårn. I Det Gamle Testamente står historien om en forenet menneskehed, der besluttede at bygge et tårn helt op til himlen. Guds svar var: "Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden". Siden er teksten udlagt både som udtryk for menneskehedens formåen, hvis den står sammen. Men også for dens hovmod.

I sin bog "Babelstårnet – utopien og arkitekturen" beskriver mag.art. Malene Woltmann, hvordan højhuse stadig vækker de dybeste følelser i os. De ses og bruges i høj grad som identitetsskabende symboler for drømme og ideologier, men møder alligevel massive protester mange steder. Ikke mindst i Danmark, hvor Herlev Hospital fra 1976 fortsat er landets højeste bygning med sine 120 meter. Og det er ikke tilfældigt, for der er ikke meget, der er mere udansk end at stræbe mod himlen med spektakulære bygninger, mener hun:

Annonce
– Det er jo ikke det vilde, vi har bygget herhjemme, for det storslåede rimer ikke med vores grundtvigske selvforståelse. På den anden side vil vi jo gerne have ikonerne og opmærksomheden fra udlandet, og det er derfor, debatterne ofte bliver så ophedede.

Der findes en række udmærkede argumenter imod højhuse i bybilledet, påpeger flere eksperter i arkitektur. Det vægtigste er, at de højere luftlag i dag allerede er præget af kirkernes tårne og kupler. Det kræver en del at få et højhus til at passe ind i den kontekst, og det formår arkitekterne kun meget sjældent, forklarer professor Carsten Juel-Christiansen fra Kunstakademiets Arkitektskole. Hertil kommer, at vi i Danmark tænker meget i helheder i bybilledet. Den forsvinder med store bygninger, der tager pusten fra de mindre.

Men der er også tekniske forhold. Vores jordbund er præget af ler og kalk, der er meget blødere end for eksempel Manhattans klippegrund. Mere end noget andet er de manglende højhuse dog udtryk for en række kulturelle forhold i Danmark, mener professor på Center for industriel arkitektur, Anne Beim. Vi er ikke til store boulevarder, høje huse og andre drastiske tiltag. Og når de store arkitektkonkurrencer alligevel byder på nytænkninger, ender de som regel med at blive modificeret til noget genkendeligt, inden de føres ud i livet.

– Vi har sådan en "det skulle nødig hedde sig"-kultur, også arkitektonisk. Vi tøver overfor det ekstravagante. Operaen og DR's Koncerthus blev bygget i en tid med stor økonomisk vækst og er derfor atypiske. Men heller ikke de gør sig i højden. Måske har det også noget med landskabet at gøre, for i Holland bygger de heller ikke højt. Vi har ikke et dramatisk landskab med eksempelvis bjerge at relatere os til, og så virker højhusene overvældende på os, siger Anne Beim.

En helt anden faktor er vores særlige form for demokrati, påpeger Christian Borch, direktør for rådgivningsfirmaet Imitio, der leverer sociologiske analyser af arkitektur og byplanlægning. Hvor bygherrerne i Dubai blot skal bestemme sig, så bliver det sådan, er der en lang tradition i Danmark for at høre alle parter. Det gør det lettere at mobilisere modstand, og foreninger som Københavnere mod fejlplacerede højhuse har været gode til at organisere sig, selvom de er få. De kan have deres rationelle grunde til modstanden, men det meste er dog følelser, siger Christian Borch.

– Danskerne har noget med højder. Alt hvad der stikker op eller ud, har vi en indgroet skepsis overfor. Det har nok både noget med bjergene og Grundtvig at gøre. Flere studier har vist, at vi heller ikke bryder os om at bo i højhuse, så det er noget, der ligger dybt i os.

Tilbage står Burj Khalafi og knejser i ensom majestat næsten en kilometer opad. Vulgært og grådigt, synes nogle. Men også et signal om velstand og teknisk kunnen, mener Anne Beim:

– Man kan mene, hvad man vil om højhuse, men Burj Khalafi er under alle omstændigheder et godt eksempel på, at man med arkitektur i dén grad kan markedsføre sig selv som en fremmelig kultur.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Nu skal alterbrødet have smiley
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Hvornår er man egnet til at blive forælder?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Stop politisering af folkekirken!
Kristen psykolog fyret for djævleuddrivelse

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: