Går der en lige linje fra Muhammedtegningerne over Gert Wilders islamkritiske film "Fitna" til den nye danske film "Hævnen", som filminstruktøren Susanne Bier er ved at optage i Kenya?
Det mener Sudans regering, som har sendt en officiel protestnote til Danmark over filmen – en protest, som udenrigsminister Per Stig Møller (K) dog omgående har afvist.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går tager filmen udgangspunkt i flygtningelejrene i Darfur-provinsen i Sydsudan, men ifølge filmselskabet Zentropa er filmen hverken racistisk eller antimuslimsk.
Når Sudan alligevel kæder filmen sammen med tidligere islamkritiske tegninger og film, kan det ses som et udtryk for den "krænkelseskultur", som har haft fremgang i den muslimske verden de seneste 10 år.
Det mener professor, dr. phil. Frederik Stjernfelt fra Center for Semiotik på Aarhus Universitet.
– Man har jo haft et fantastisk held med at udbrede sin krænkelseskultur. År for år har OIC (Organisationen af islamiske lande, red.) fået stadig skarpere resolutioner igennem i FN, som forbyder krænkelser af religion. Her er det kun islam, man tænker på og bruger som eksempel, siger Frederik Stjernfelt.
– Det har primært været baseret på, at religion skulle have krav på særlig beskyttelse, men nu går man et skridt videre. Nu bruger man også krænkelseskulturen som et værn mod kritik af politiske forhold. Det er klart, at Sudan har ondt i Darfur. Deres præsident er efterlyst for krænkelser af menneskerettighederne som medansvarlig for rædslerne i Darfur, siger Frederik Stjernfelt.
At islamister bruger kulturen som våben er i øvrigt nyt i historisk perspektiv. Frederik Stjernfelt henviser til udtalelser fra sin syriske kollega Sadiq al-Azm om emnet.
– For 20 år siden ville islamister aldrig have brugt kulturelle argumenter, men den islamiske bevægelse har lært af Vestens selvkritik. Den har lært, at det giver bonus at fremhæve islam som et stykke autentisk, arabisk kultur, som trues af Vesten. Men det er udtryk for et kæmpe skred i forhold til den oprindelige opfattelse af islam som en universel religion, siger han.
At der er sket et skred i den islamiske verden hæfter også seniorforsker Henrik Breitenbauch fra Dansk Institut for Militære Studier sig ved.
– I virkeligheden har der været stærke antivestlige strømninger i den arabiske verden lige så længe, de vestlige lande har spillet en dominerende rolle. I 1960?erne gav det sig udslag i Nassers pan-arabiske projekt, som var nationalistisk.
Det virkede bare ikke, så man måtte finde på noget andet. Man fik de marxistiske bevægelser som PFLP og dele af PLO, men det lykkedes heller ikke, siger Henrik Breitenbauch.
– Derfor er scenen løbende blevet overtaget af islamisterne. Men det er også et udtryk for, at de øvrige muligheder var udtømte, og rammen er i virkeligheden stadig politisk. Den anti-vestlige dagsorden er derfor også blevet anti-modernistisk, forklarer han.
På den hjemlige politiske arena kræver Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, at Udenrigsministeriet går ind i filmsagen. Han mener, der er brug for, at Udenrigsministeriet fortæller vidt og bredt, at "Hævneren" ikke er antimuslimsk som påstået af Sudan.
– Hvis det får lov at stå uimodsagt, skaber det et urigtigt billede af filmen og af Danmark, og det har vi ingen interesse i, siger Mogens Jensen.
Udenrigsminister Per Stig Møller vil dog ikke blande sig i sagen, men nøjes med at fastslå, at der er ytringsfrihed.
Frederik Stjernfelt betegner det som alt for defensivt, hvis Udenrigsministeriet skulle sige, at filmen ikke har noget med religion at gøre.
– Hvis man gik ud i den slags søforklaringer, ville man jo indirekte indrømme, at filmen helst ikke måtte kritisere islam, siger han.