Send artiklen Loven om indfødsret skal ændres til din ven.
Loven om indfødsret skal ændres
Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance. -
- Kristoffer Juel Poulsen/Scanpix Denmark
Den danske lov om indfødsret forhindrer dobbelt statsborgerskab. Det er utidssvarende, mener Simon Emil Ammitzbøll og Tina Thuesen
TUSINDVIS AF DANSKERE bor i udlandet. Her er de endt, fordi et spændende job, en smuk kæreste eller noget helt tredje har lokket dem væk fra de danske kornmarker. Mange af dem har dog en drøm om engang at vende tilbage til Danmark. Derfor ønsker de ikke at opgive deres danske statsborgerskab. Men her i Danmark tillader vi ikke dobbelt statsborgerskab, så tilvalget af det danske statsborgerskab er samtidig et fravalg af det udenlandske.
Og det er meget mere end et symbolsk problem for de mennesker, det drejer sig om: Som dansker i udlandet uden statsborgerskab har man en ringere retssikkerhed end sine medborgere og risikerer at blive sendt ud af det land, man bor i. Man må ikke stemme og kan ikke selv gå ind i politik. Mange steder kan man end ikke sidde i forældrebestyrelsen i børnenes skole eller sportsklub. Det er heller ikke ualmindeligt, at det kræver statsborgerskab at købe fast ejendom og jord eller blive bestyrelsesformand for en virksomhed. Endelig er det i rigtig mange lande kun statsborgere, der må varetage visse job i det offentlige, hvilket for eksempel er et stort problem for mange danske forskere.
Når vi kæmper for retten til dobbelt statsborgerskab, kæmper vi således for nogle meget konkrete rettigheder. Men dobbelt statsborgerskab handler også om identitet, integration og loyalitet.
Annonce
Desværre nægter et stort flertal af de politiske partier at indse, at vi lever i en moderne og globaliseret verden, hvor mennesker bor, arbejder og forelsker sig på tværs af landegrænser. Det er et politisk valg, at vi ikke tillader dobbelt statsborgerskab i Danmark. Der er nemlig ingen praktiske hindringer i vejen for, at Danmark følger det store flertal af EU-lande, der i dag tillader dobbelt statsborgerskab. Med en eksperthøring fra foråret 2008 og en redegørelse fra Integrationsministeriet i foråret 2009 står det klart, at ingen af de 20 EU-lande, som i dag tillader dobbelt statsborgerskab, oplever problemer som følge heraf.
Og det er meget mere end et symbolsk problem for de mennesker, det drejer sig om: Som dansker i udlandet uden statsborgerskab har man en ringere retssikkerhed end sine medborgere og risikerer at blive sendt ud af det land, man bor i. Man må ikke stemme og kan ikke selv gå ind i politik. Mange steder kan man end ikke sidde i forældrebestyrelsen i børnenes skole eller sportsklub. Det er heller ikke ualmindeligt, at det kræver statsborgerskab at købe fast ejendom og jord eller blive bestyrelsesformand for en virksomhed. Endelig er det i rigtig mange lande kun statsborgere, der må varetage visse job i det offentlige, hvilket for eksempel er et stort problem for mange danske forskere.
Når vi kæmper for retten til dobbelt statsborgerskab, kæmper vi således for nogle meget konkrete rettigheder. Men dobbelt statsborgerskab handler også om identitet, integration og loyalitet.
VI ACCEPTERER, at dobbelt statsborgerskab er et komplekst anliggende. Derfor er det vigtigt med substans og debat, og derfor skriver vi denne kronik. På Christiansborg er de politiske argumenter imod dobbelt statsborgerskab imidlertid bundet op på mere eller mindre hypotetiske forestillinger uden noget erfaringsmæssigt grundlag. I Dansk Folkeparti mener man således, at mennesker kun kan have én identitet, og at dobbelt statsborgerskab vil true nationalstatens eksistens. Den lader vi stå for sig selv. Socialdemokraterne har stillet spørgsmålstegn ved de økonomiske konsekvenser for staten ved dobbelt statsborgerskab samt betydningen for integrationen af nydanskere. Venstre og De Konservative har fremhævet problemer omkring diplomatisk bistand samt spørgsmålet om værnepligt som grundlag for at afvise dobbelt statsborgerskab.
Ser man lidt nærmere på Integrationsministeriets redegørelse står følgende dog klart: Retten til sociale ydelser i Danmark er ikke afhængig af statsborgerskab, men derimod af en persons lovlige ophold i landet. Skatteborgerne kommer altså ikke til at hænge på en ekstra portion "samfundsnassere", hvis vi tillader dobbelt statsborgerskab. Spørgsmålet om værnepligt løses i andre lande gennem bilaterale aftaler landene imellem, og dobbelt statsborgerskab strider i øvrigt ikke imod nogen internationale konventioner. I forhold til integrationen har Sverige og Tyskland begge brugt dette som et af de bærende argumenter for netop at tillade dobbelt statsborgerskab. Undersøgelser viser nemlig, at hvis man giver nye statsborgere mulighed for at bevare sine rødder, medfører det både bedre integration og større loyalitet i forhold til det nye land.
NÅR DET GÆLDER RETTEN til diplomatisk beskyttelse, kan en person med dobbelt statsborgerskab ganske rigtigt være mere udsat end andre. Med et dobbelt statsborgerskab er man nemlig ikke automatisk sikret dansk bistand under ophold i et tredjeland. Men det er et personligt valg, som den enkelte må foretage. Staten skal blot sikre et højt informationsniveau, så danskere, der søger om dobbelt statsborgerskab, kan træffe beslutningen på et ordentligt grundlag. Og så må det væsentligste jo være, at ingen af de lande, som er omtalt i Integrationsministeriets redegørelse, kan komme med konkrete eksempler på problemer i forbindelse med diplomatisk beskyttelse af borgere med dobbelt statsborgerskab.
Der er således ingen af de argumenter, som modstanderne af dobbelt statsborgerskab bringer på banen, der har hold i virkeligheden. De bygger på et fastfrosset og snæversynet verdensbillede. Men spørgsmålet er, hvor længe modstanderne kan blive ved med at vende ryggen til fakta?
Reglerne om dobbelt statsborgerskab går nemlig ikke kun ud over danskere bosat i andre lande. Også velintegrerede udlændinge, der har boet i Danmark i årtier og opfylder alle betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, lever i dag uden basale borgerrettigheder. Præcis som danskerne i udlandet vil mange nye danskere ikke fraskrive sig de rettigheder, der kommer af det første statsborgerskab og dermed retten til at tilhøre det nationale fællesskab, han eller hun stadig føler sig knyttet til. Den direkte konsekvens for disse mennesker er ringere retssikkerhed og færre borgerrettigheder.
Vi kender alle en jysk københavner eller en københavnsk jyde. Men alene af den grund kalder vi hverken den ene eller den anden for skizofren eller "samfundsnasser". Som jyden og københavneren eksisterer der i den globaliserede verden tusinder af danskere, der blandt mange andre nationaliteter også er amerikanere, finner og italienere. At føle sig hjemme i to lande er ikke en sygdom, men en realitet for mange - og en gave, der gør livet endnu mere farverigt.
Den jyske københavner tager hjem til Vejen og så igen hjem til Vanløse, mens den danske italiener på samme måde tager hjem til Herning og derfra hjem til Milano. Sådan er verden altså i dag, også selvom et flertal i det danske folketing hårdnakket benægter det.
UANSET DEN DANSKE MODSTAND mod at stille alle lige bliver der også i Danmark til stadighed flere og flere dobbelte statsborgere. Børn født af forældre med forskelligt statsborgerskab bliver nemlig automatisk dobbelte statsborgere. Statistikken viser også, at 40 procent af dem, der får tilkendt dansk statsborgerskab, beholder det oprindelige statsborgerskab på trods af det danske forbud, fordi oprindelseslandet ikke anerkender, at man fraskriver sig sin identitet.
Den utidssvarende danske lov om indfødsret forhindrer dobbelt statsborgerskab - og dermed borgerrettigheder og retssikkerhed - for velintegrerede danskere i udlandet og for velintegrerede udlændinge i Danmark. Derfor skal den ændres, så de mange mennesker, der opfylder kravene om statsborgerskab og har et ønske om at blive en fuldgyldig del af det samfund, de har valgt at leve i, ikke er udelukket fra at blive det. Man bliver ikke udansk af at flytte til udlandet. Det ved de, der har prøvet det. Omvendt bliver man selvfølgelig heller ikke mindre amerikansk af at flytte fra USA til Danmark. Livet er ikke et enten-eller, men et både-og, så hvorfor vælge fra, når man kan vælge til?
Simon Emil Ammitzbøll er politisk ordfører for Liberal Alliance, og Tina Thuesen er talsperson for kampagnen for dobbelt statsborgerskab (www.statsborger.dk)
Læserdebat
Loven om indfødsret skal ændres
Læs artiklen bag debatten her: Loven om indfødsret skal ændres
Tusind tak for fremragende kronik. Sagen er soleklar, og jeg tror snart, det går op for flertallet af folketingsmedlemmerne også.
Re: Loven om indfødsret skal ændres
Læs artiklen bag debatten her: Loven om indfødsret skal ændres
Fremragende indlæg! Jeg bor i USA, mine børn er tosprogede, og har levet størstedelen af deres liv her. Som artiklen nævner er der visse ulemper ved ikke at tage statborgerskab her. Uden statsborgerskab, kan vi uden varsel misten retten til at bo i USA, og dermed ville vores børn blive tvunget til forlade skole, venner og en kendt dagligdag hvor vi føler vi hører hjemme. Hvis jeg tager amerikansk statsborgerskab, er problemet løst, men jeg mister min tilknytning og mulighed for at vende tilbage til Danmark. Det er ikke en rar situation og dobbelt statsborgerskab ville løse det problem...
Re: Loven om indfødsret skal ændres
Læs artiklen bag debatten her: Loven om indfødsret skal ændres
Som de politiske forhold er for tiden er det flintrende ligegyldigt hvad Simon Emil Ammitzbøll mener om politiske emner.
Jeg begriber ikke hvorfor Kristeligt Dagblad bruger tid på denne politiske ligegyldighed.
Jeg begriber ikke hvorfor Kristeligt Dagblad bruger tid på denne politiske ligegyldighed.
Re: Loven om indfødsret skal ændres
Læs artiklen bag debatten her: Loven om indfødsret skal ændres
Ethvert tilvalg i livet rummer et fravalg.
Jeg syntes det er prisværdigt at Simon Emil Ammitzbøll og Tina Thuesen kæmper for at emigranter og immigranter kan have dobbeltstatsborgerskab.
Alligevel sidder jeg og tænker skal vi ikke kunne kravle førend vi vil løbe?
Vi har i Danmark indført den ene regl efter den anden der forhindre tværkulturelle ægteskaber, 24 års-reglen der hindre unge af etnisk herkomst at få en mand/kone og en prøve, der skal beståes for at få dansk indfødsret. En prøve, som ikke engang de adspurgte i Folketinget kunne bestå.
Bør vi ikke revidere loven om statsborgerskab/indfødsret inden vi udvider det til dobbeltstatsborgerskab.
Er det tidsvarende at såfremt forældrene ikke er gift er det kun såfremt moderen er dansk at barnet er dansk, medmindre barnet fødes "hjemme" i Danmark?
Hvor er rimligheden i at et barn født og opvokset i Danmark af udenlandske forældre kan udvises af Danmark, selv om der er dokumentation for at barnet/den unge intet tilhørsforhold har til forældrenes hjemland?
På mig virker det som om Simon Emil Ammitzbøll (igen foranledes jeg næsten til at skrive) vælger at rette blikket ud af i verden fremfor indad.
Bør vi ikke se på rimligheden i "dansk indfødsret" inden
vi ser på rimligheden i dobbelt "indfødsret"?????????
Måske har jeg en "dårlig dag" men i mine øjne er det et luksusproblem om man kan/ikke kan have to statsborgerskaber når der er mere eksistentielle problemer i forbindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret.
Måske forstår jeg bare ikke hvorfor vi i dagens samfund hellere vil opstiller nye mål fremfor at evaluere/revurdere de love og regler vi allerede har og som er blevet overhalet indenom!
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet har indgået ægteskab, har du fået dansk statsborgerskab, hvis du er født:
før den 1. januar 1979, og din far er dansk, eller
den 1. januar 1979 eller senere, og din mor eller far er dansk.
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet ikke har indgået ægteskab, har du erhvervet dansk statsborgerskab:
hvis din mor er dansk, uanset hvornår du er født, eller
hvis kun din far er dansk, og du er født i Danmark den 1.
februar 1999 eller senere
Hvis din mor er udenlandsk, og din far er dansk, og du enten er født før 1. februar 1999, eller du er født i udlandet, er du således ikke dansk statsborger. Hvis dine forældre senere indgår ægteskab, bliver du dog dansk med virkning fra ægteskabets indgåelse.
Den gældende indfødsretslov
Ifølge § 1 i den gældende indfødsretslov erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis forældrene er gift, og enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder uanset, hvor i verden barnet er født.
Er barnets forældre ikke gift ved fødslen, får barnet automatisk dansk indfødsret, hvis moderen er dansk. Er moderen udlænding og faderen dansk, får barnet kun automatisk dansk indfødsret, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet derimod født i udlandet, skal barnet søge om dansk indfødsret ved naturalisation.
Læs mere i indfødsretslovens § 1.
2. Statsborgerskab ved forældrenes ægteskab efter fødslen
Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet automatisk dansk indfødsret, hvis de biologiske forældre gifter sig efter barnets fødsel. Dette gælder uanset, at forældrene senere bliver separeret eller skilt.
Desuden et det en betingelse, at barnet er under 18 år, ugift og ikke har fået dansk indfødsret ved fødslen.
Læs mere i indfødsretslovens § 2.
3. Statsborgerskab ved adoption
Adoptivbørn under 12 år
Udenlandske børn under 12 år, som er adopterede ved en dansk adoptionsbevilling eller en anerkendt udenlandsk afgørelse, bliver automatisk danske som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af:
en ugift dansk statsborger, eller
et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk.
Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det er en betingelse, at adoptionen anerkendes efter dansk ret.
Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov.
For børn under 12 år, er der ikke noget krav om ophold her i landet, og de skal ikke dokumentere danskkundskaber eller lign.
Læs mere i indfødsretslovens § 2A.
Adoptivbørn over 12 år
Udenlandske børn over 12 år, der adopteres af danske statsborgere, får ikke automatisk indfødsret.
Disse børn kan derfor alene få dansk indfødsret ved naturalisation, dvs. ved lov.
Adoptivbørn over 12 år skal derfor indgive en ansøgning om dansk indfødsret hos den lokale politistation og skal i den forbindelse dokumentere danskkundskaber mv. og skal have opholdt sig her i riget i 2 år.
Jeg syntes det er prisværdigt at Simon Emil Ammitzbøll og Tina Thuesen kæmper for at emigranter og immigranter kan have dobbeltstatsborgerskab.
Alligevel sidder jeg og tænker skal vi ikke kunne kravle førend vi vil løbe?
Vi har i Danmark indført den ene regl efter den anden der forhindre tværkulturelle ægteskaber, 24 års-reglen der hindre unge af etnisk herkomst at få en mand/kone og en prøve, der skal beståes for at få dansk indfødsret. En prøve, som ikke engang de adspurgte i Folketinget kunne bestå.
Bør vi ikke revidere loven om statsborgerskab/indfødsret inden vi udvider det til dobbeltstatsborgerskab.
Er det tidsvarende at såfremt forældrene ikke er gift er det kun såfremt moderen er dansk at barnet er dansk, medmindre barnet fødes "hjemme" i Danmark?
Hvor er rimligheden i at et barn født og opvokset i Danmark af udenlandske forældre kan udvises af Danmark, selv om der er dokumentation for at barnet/den unge intet tilhørsforhold har til forældrenes hjemland?
På mig virker det som om Simon Emil Ammitzbøll (igen foranledes jeg næsten til at skrive) vælger at rette blikket ud af i verden fremfor indad.
Bør vi ikke se på rimligheden i "dansk indfødsret" inden
vi ser på rimligheden i dobbelt "indfødsret"?????????
Måske har jeg en "dårlig dag" men i mine øjne er det et luksusproblem om man kan/ikke kan have to statsborgerskaber når der er mere eksistentielle problemer i forbindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret.
Måske forstår jeg bare ikke hvorfor vi i dagens samfund hellere vil opstiller nye mål fremfor at evaluere/revurdere de love og regler vi allerede har og som er blevet overhalet indenom!
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet har indgået ægteskab, har du fået dansk statsborgerskab, hvis du er født:
før den 1. januar 1979, og din far er dansk, eller
den 1. januar 1979 eller senere, og din mor eller far er dansk.
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet ikke har indgået ægteskab, har du erhvervet dansk statsborgerskab:
hvis din mor er dansk, uanset hvornår du er født, eller
hvis kun din far er dansk, og du er født i Danmark den 1.
februar 1999 eller senere
Hvis din mor er udenlandsk, og din far er dansk, og du enten er født før 1. februar 1999, eller du er født i udlandet, er du således ikke dansk statsborger. Hvis dine forældre senere indgår ægteskab, bliver du dog dansk med virkning fra ægteskabets indgåelse.
Den gældende indfødsretslov
Ifølge § 1 i den gældende indfødsretslov erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis forældrene er gift, og enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder uanset, hvor i verden barnet er født.
Er barnets forældre ikke gift ved fødslen, får barnet automatisk dansk indfødsret, hvis moderen er dansk. Er moderen udlænding og faderen dansk, får barnet kun automatisk dansk indfødsret, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet derimod født i udlandet, skal barnet søge om dansk indfødsret ved naturalisation.
Læs mere i indfødsretslovens § 1.
2. Statsborgerskab ved forældrenes ægteskab efter fødslen
Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet automatisk dansk indfødsret, hvis de biologiske forældre gifter sig efter barnets fødsel. Dette gælder uanset, at forældrene senere bliver separeret eller skilt.
Desuden et det en betingelse, at barnet er under 18 år, ugift og ikke har fået dansk indfødsret ved fødslen.
Læs mere i indfødsretslovens § 2.
3. Statsborgerskab ved adoption
Adoptivbørn under 12 år
Udenlandske børn under 12 år, som er adopterede ved en dansk adoptionsbevilling eller en anerkendt udenlandsk afgørelse, bliver automatisk danske som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af:
en ugift dansk statsborger, eller
et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk.
Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det er en betingelse, at adoptionen anerkendes efter dansk ret.
Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov.
For børn under 12 år, er der ikke noget krav om ophold her i landet, og de skal ikke dokumentere danskkundskaber eller lign.
Læs mere i indfødsretslovens § 2A.
Adoptivbørn over 12 år
Udenlandske børn over 12 år, der adopteres af danske statsborgere, får ikke automatisk indfødsret.
Disse børn kan derfor alene få dansk indfødsret ved naturalisation, dvs. ved lov.
Adoptivbørn over 12 år skal derfor indgive en ansøgning om dansk indfødsret hos den lokale politistation og skal i den forbindelse dokumentere danskkundskaber mv. og skal have opholdt sig her i riget i 2 år.
Re: Loven om indfødsret skal ændres
Læs artiklen bag debatten her: Loven om indfødsret skal ændres
Jeg erkender at det at ændre sit statsborgerskab ikke er så lige til, da der er en masse følelser involveret i denne beslutning, uanset det praktiske aspekt i at ændre det. Dobbeltstatsborgerskab vil unægtelligt gøre det nemmere, rent følelsesmæssigt.
Dog mener jeg at for danske emigranter er en sådan ændring i dansk lovgivning overflødig, da lovgivningen, som den er i dag, giver mulighed for at "vende hjem" og generhverve sit statsborgerskab.
§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
Dog mener jeg at for danske emigranter er en sådan ændring i dansk lovgivning overflødig, da lovgivningen, som den er i dag, giver mulighed for at "vende hjem" og generhverve sit statsborgerskab.
§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
Kirke & Tro
Liv&Sjæl
Familieliv
Opskrifter
- 30. jul Pisk dit daglige brød
- 23. jul Solgul sauce til store drenge
- 16. jul Sejlermad for nord
Seneste blog-indlæg
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
Kristendom.dk
- 30. jul Kristendommen begynder med kærlighed
- 23. jul Desmond Tutu trækker sig fra rampelyset
- 23. jul En Gud i kroppen-oplevelse
- 14. jul Kristendom er en befriende indånding
- 14. jul Danmarks kristne margueritrute
