Høretab er ikke noget, der bløder

Konsekvenserne af at have et ubehandlet høretab er veldokumenterede: Man risikerer social isolation og depression. Ældre bliver hurtigere demente. Halvdelen af danskere med nedsat hørelse er yngre og erhvervsaktive, og de risikerer at miste jobbet.

Ventelister er som sagt ikke noget nyt problem. Og i et forsøg på at komme dem til livs, indførte Nyrup-regeringen i 2000 et tilskud på 3000 kroner, som patienterne kunne bruge på at få et høreapparat i den private sektor.

– Man gjorde det i den bedste mening. Men det frie valg er jo ikke frit, hvis man skal have et avanceret og dyrt høreapparat. Derfor bliver rigtig mange alligevel nødt til at stå på den offentlige venteliste, siger Randi Wenke.

Forfatterne til hvidbogen advarede allerede i 1999 om, at tilskudsmodellen risikerede at udhule det offentlige tilbud, som allerede på daværende tidspunkt havde problemer med at skaffe personale nok. Derfor anbefalede man også, at tilskuddet ikke måtte blive for højt. Alligevel valgte den borgerlige regering ved sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) få år efter at hæve det, så det i dag ligger på knap 6000 kroner. Hvilket paradoksalt nok satte ventelisterne i vejret.

Akilleshælen i den danske høreomsorg er nemlig audiologiassistenterne, der undersøger og tilpasser høreapparaterne til patienterne. Audiologiassistenterne var allerede en mangelvare for 10 år siden. Og med en opblomstring i den private sektor er rigtig mange af dem flygtet fra arbejdspres og lav løn i det offentlige over i den attraktive private sektor. Med længere ventelister i det offentlige til følge.

Man har forsøgt at uddanne flere assistenter. Men det går trægt, fordi arbejdspresset på høreafdelingerne er så stort, at der mangler mandskab og tid til at lære dem op.

Og de ekstra assistenter, man trods alt har fået igennem systemet de senere år, er næsten alle blevet suget over i det private erhvervsliv.

– Det bider sig selv i halen, som Søren Dalmark, formand for Høreforeningen, formulerer det.

Men hvorfor er ventelisterne ikke blevet kortere, når nu de private udbydere også er trukket i arbejdskitlerne? Svaret er, at de private klinikker ikke er lige så effektive som det offentlige, selvom de ifølge Sundhedsministeriet i dag står for halvdelen af udleveringerne af høreapparater.

– Hver gang man tilpasser et høreapparat i det private, tilpasser man fem i det offentlige, for der indkalder man folk på stribe til en bestemt tid. I den private sektor har man måske en højere service, men bruger også flere ressourcer, siger Kim Ruberg.

Endnu en årsag til de lange ventelister skal findes i administrationen af systemet. Det er regionernes ansvar at tilbyde behandlingen. Men det er kommunen, der skal betale for apparaterne, da man i Danmark definerer et høreapparat som et hjælpemiddel. Lidt polemisk kan man anføre, at den model ikke tilskynder regionerne til at få ventelisterne ned, fordi de ikke økonomisk mærker konsekvenserne, når patienterne vælger den private løsning.

– De mennesker, som har råd til det og ikke har tid til at vente, køber deres apparat privat. Kommunen betaler tilskuddet. Og det skaber et økonomisk misforhold. For hver gang der ryger en kunde til det private, er det en besparelse for regionen, siger Søren Dalmark.

Aldrig har så mange mennesker fået et høreapperat som i dag. I 2006 blev der udleveret 113.000 apparater – to år senere var det steget til 128.000 Det skyldes flere ting: At man er blevet bedre til at behandle mindre høretab. Men også at stadigt flere danskere har nedsat hørelse blandt andet på grund af stigende støj i samfundet generelt: i trafikken, kontorlandskabet og på diskotekerne. Og så er der den demografiske forklaring: nemlig at de store efterkrigsårgange er ved at ældes.

Uanset årsagerne til de lange lister, venter tusindvis af danskere i dag på et høreapparat.

– Tidligere havde vi rigtig gode offentlige klinikker, der samarbejdede med industrien. Af den årsag er Danmark internationalt førende, når det gælder udvikling af høreapparater. Og det er jo paradoksalt, når man ser på vores ventelister. Vi har engang haft verdens bedste høreomsorg – men det har vi desværre ikke mere. Og det er ærgerligt, siger Randi Wenke.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk