Norge debatterer Kurt Westergaard

– Terrortruslen mod den danske tegner er nu tilsyneladende reel nok til, at dette argument er vigtigt, siger redaktøren til Vårt Land.

Omstændighederne har forandret sig i forhold til første gang, Muhammed-tegningerne kunne ses på tryk i Jyllands-Posten i 2005.

- Drabsforsøget på Westergaard gør det mindre naturligt at se på publiceringen som en provokation, siger han til Vårt Land.

Tegningerne skal ifølge redaktøren ikke læses som et angreb på islam, men først og fremmest som en karikatur på dem som bruger Koranen til at retfærdiggøre voldshandlinger.

– Når et attentat finder sted, har det betydning, om det er fem eller 5000 tidsskrifter, der efterfølgende trykker tegningen, siger Nils August Andresen til Vårt Land og tilføjer:

– Vi har ikke noget ønske om at provokere muslimer. Hvis det alligevel sker, er det noget, vi beklager.

Det brede mediebillede
Per Edgar Kokkvold, som er generalsekretær i Norsk presseforbund, sagde i weekenden, at flere norske medier burde trykke tegningen i solidaritet med de involverede.

Blandt de norske aviser, som har trykt tegningen efter attentatforsøget, er Bergens Tidende.

Ifølge avisens redaktør, Trine Eilertsen, er det ikke sket for at provokere, men for at illustrere og informere.

Nyhedsværdi
Minerva trykte desuden tegningerne som en reaktion på at forholdsvist få norske medier den 2. januar valgte at fortælle om angrebet mod Kurt Westergaard.

Den konservative politiker Torbjørn Røe Isaksen sidder med i redaktionsrådet for Minerva. Han mistænker flere medier for ikke at ville tage del i debatten.

- Men det her er en større debat, som angår forholdet mellem den muslimske verden og Vesten. Jeg tror derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at tie debatten ihjel, siger Torbjørn Røe Isaksen til Vårt Land.