Fem år er gået siden fredsaftalen, som stoppede 22 års borgerkrig i Sudan. Et valg til april og en folkeafstemning næste år om at dele landet i to skal teste det demokratiske fundament
Flittige avislæsere vil sikkert være overraskede. Men der har faktisk været relativt fredeligt i Sudan gennem de seneste fem år. I morgen, lørdag, er det helt præcis fem år siden, at de stridende parter i Sudan indgik en fredsaftale, som satte en stopper for den borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan, som gennem 22 år kostede over to millioner mennesker livet.
Millioner lever stadig i flygtningelejre i Darfur-provinsen i det vestlige Sudan samt i de omgivende lande som Tchad, Uganda og Kenya. I syd blev mænd mejet ned af militser fra nord, som bortførte børn og kvinder og efterlod nedbrændte landsbyer.
Det er med den voldelige historie, at Sudan er på vej ind i et år, som får stor betydning for, om mere fredelige og demokratiske tilstande er på vej i det hærgede og dybt fattige land.
Kun halvdelen af befolkningen har adgang til rent drikkevand. Hele 135 ud af hver 1000 levendefødte børn dør, før de fylder fem år. Graviditet er for mange kvinder også en dødsdom. Landet har den højeste andel i verden af kvinder, som dør under deres graviditet.
Næste lakmusprøve er, når landet går til valg den 10. april, samt om præcis et år, hvor en folkeafstemning skal afgøre, om Sydsudan med hovedbyen Juba kan løsrive sig som en selvstændig stat og ikke længere officielt høre under centralregeringen i Khartoum.
– Det er en afgørende og kritisk tid for Sudan. Folk oplever stadig fattigdom og lidelser. Samtidig er det også bekymrende, at den sydlige del er oversvømmet med håndvåben, forklarer den britiske minister for Afrika, Glenys Kinnock, til Kristeligt Dagblad.
Hun holdt en briefing i det britiske udenrigsministerium, før hun på søndag rejser til Sudan, hvor hun skal møde repræsentanter for både Nord- og Sydsudan.
Møderne omfatter imidlertid ikke den sudanske pre-mierminister Omar al-Bashir, som er anklaget for krigsforbrydelser og folkedrab af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Ham hverken skal eller vil hun mødes med.
Men i tasken har Glenys Kinnock 440 millioner kroner, hvoraf de 65 millioner skal gå til at sikre, at vælgerne er oplyste og kan stemme i sikkerhed ved valget.
Hverken regeringerne i nord eller syd får direkte adgang til de mange penge – de distribueres i stedet gennem internationale og lokale organisationer.
– Vi skal bygge lokale ngo'er og kirker, så vi kan nå de fjerneste egne, som vi tror, kun de kan nå, understreger Glenys Kinnock.
Kirker og særligt den anglikanske kirke er engagerede i landet, og ærkebiskop Daniel Deng fra den episkopale kirke i Sudan vil sammen med overhovedet for den anglikanske kirke på verdensplan, ærkebiskop Rowan Williams, diskutere situationen med premierminister Gordon Brown på mandag i London.
Glenys Kinnock understreger, at der er et stort arbejde i gang med at registrere vælgere. Hidtil er 16 millioner registrerede, og selv i Darfur bliver vælgere registrerede. Hertil kommer den fortsatte dialog mellem nord og syd, hvor det internationale samfund bør lægge størst mulig pres.
– Vi skal have en samlet, overordnet og målrettet diplomatisk indsats for at få nord og syd til at tale sammen. Vi vil opleve et valg, som finder sted under fortsatte spændinger og fjendtligheder, men vi skal undgå, at valget udløser vold, lyder det fra den britiske minister.
Glenys Kinnock gør sig ingen illusioner om, at valget vil være, som vi kender det i et vestligt demokrati.
– Vi vil overvåge, at folk frit kan stemme, og at medierne er frie. Men perfektion er ikke, hvad vi forventer. Vi er gået bort fra at tale om frie og fair valg i lande, som er i så vanskelige omstændigheder, understreger den britiske Afrika-minister om situationen i landet med den fem år gamle, men skrøbelige fredsaftale.
norum@kristeligt-dagblad.dk