– Lige som man har det på så mange områder, vil der på vores område opstå professionelle innovationscentre, og vi vil kunne indfri noget af det enorme potentiale, der ligger i i højere grad at tænke Folkekirkens Nødhjælp som en forretning, siger han.

En tilsvarende udvikling forudser Arne Remmen, professor i samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet.

Indtil for 10 år siden havde dansk udviklingsbistand stadig karakter af teknologitransplantation på den måde, at Vesten fløj vestlig teknologi sydpå i troen på, at det måtte være sagen. Men pumperne gik i stykker, solcellepanelerne blev brugt som bord i høvdingens hus, og møtrikkerne faldt af. Selvfølgelig var og er der gode projekter, fastslår Arne Remmen, men det hører til sjældenhederne, at hjælpen er skræddersyet til lokalbefolkningen.

Foreløbig er der kommet fire konkrete initiativer ud af nytænkningen:

En automatiseret helikopter i legetøjsstørrelse, der kan effektivisere minerydningen med op til 20 procent. En generator, der integrerer solceller, små vindmøller og brændselsceller i et lille apparat. En helt ny form for biogasanlæg og en minicomputer, der skal skære i det omfattende bureaukrati, mange u-lande kæmper med.

Det er moderne nødhjælp, og det er samtidig en forretning. Jacob Møller Nielsen er direktør i it-virksomheden Communicateit, som udvikler en lommecomputer, der kan bistå mini-helikopteren i at finde landminer, og han håber at kunne skabe sig et marked i u-landene med hjælp fra de andre i Access2innovate.

– Vi er langt fra at tjene penge endnu, men det er selvfølgelig hovedmålet. At vi så samtidig kan være med til at hjælpe verdens fattigste øger motivationen, men det er ikke det afgørende, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk