Tilbage i sovesalen har Jens Jarsleth redt sengen og kryber straks halvvejs under dynen med overtræksbukser og sweatshirt på, for kulden har virkelig sat sig. Vind, vejr og barske minder har for længst taget plads som tunge vidnesbyrd under øjnene, for Jens er 47 år og har tilbragt det meste af sit liv på gaden. 29 år, for at være helt præcis. Og han er en af de cirka 5000 hjemløse i Danmark.

– Jeg er ved at være rigtig træt af det. Det er især hårdt her i vintermånederne, men jeg kan ikke leve i et firkantet rum. Det er jo ligesom et fængsel, siger han og argumenterer med, at det da ikke kan være naturligt at bo inden for fire, flade vægge, når alt i naturen har runde former. Og selvom han ryster på de mørke, barkede hænder, formår han alligevel at understrege sin pointe med resolutte armbevægelser i luften.

Ved siden af sengen har han stillet den våde oppakning. Hele livet pakket ned i tre tasker. Ja, lige bortset fra det, han har låst inde på Københavns Hovedbanegård.

– Det er altså tungt at bære rundt på hele dagen. Prøv selv at løfte, siger han og rækker skulderstroppen inviterende frem.

I sommermånederne rejser Jens Jarsleth rundt fra by til by for at gøgle. Han bliver rastløs, hvis han ikke er i bevægelse, og når han gøgler på gader og stræder, har han mulighed for at komme i kontakt med mennesker, som han holder så meget af. Men når frosten lægger sig over København, som den har gjort så godt som hver nat siden midten af december, har Jens intet andet valg end at søge inden døre.

– Her er der fred og ro. Andre herberger åbner først senere, og der er ofte ballade, men her kan man heldigvis få sin nattesøvn, siger han.

Selvom klokken endnu ikke har rundet 22, lyder der allerede fredsommelig snorken fra flere sammenkrøbne kroppe under de blånistrede dyner rundt om i træsengene. Det er især de udenlandske hjemløse, der efter en kold og mørk dag på gaden er gået til ro. For tiden er halvdelen af de overnattende gæster af udenlandsk oprindelse. De fleste er fra Østeuropa, men efterhånden finder flere og flere afrikanske hjemløse også vej til herberget.

Det er imidlertid ikke alle, der har lagt sig til at sove. Ved cafébordene bliver der sludret livligt, imens smurte madder og kopper med skoldhed kaffe fortæres i en fart. – Det er jo ikke meget, vi kan give dem. Men de kan lige få lidt at falde til ro på, siger Kenneth Bo Jensen, der arbejder i Den Kolde Næse på sjette år.

En af de hjemløse, der sætter pris på at få vendt dagens strabadser med de andre hjemløse og herbergets frivillige, er Per. Han blev hjemløs for knap tre år siden, efter at finansieringen af hans kærestes stofmisbrug og en uoverskuelig gæld sendte ham på gaden.

– Jeg har heldigvis et arbejde i Rødovre. Så jeg skal kun være udenfor, fra jeg har fri klokken fire. Men det er da også koldt nok, fortæller han.

Per kommer hver dag, fra vinterherberget åbner den 1. december, og frem til det lukker den 31. marts. Men kulden kostede alligevel to hjemløse livet i henholdsvis Skagen og Horsens i december. Og det er ikke så underligt, for det er barske vilkår, de lever under, fortæller Kenneth Bo Jensen.

– Vi kan ikke redde de her mennesker, men vi kan vise dem tillid og give dem ro og fred. Så håber jeg bare, at en god nattesøvn kan ruste dem til alt det, der venter dem udenfor næste morgen, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk