Truslen om dødsstraf for at protestere mod det iranske regime har hængt i luften siden de store demonstrationer under den shiamuslimske højtidsdag ashura den 27. december. Flere højtstående præster og embedsmænd har siden krævet, at oprørerne bliver betragtet som "moharebeh" (fjender af Gud), hvilket ifølge den iranske straffelov kan straffes med døden, og alt tyder på, at de iranske myndigheder nu gør klar til de første henrettelser.
I går blev foreløbig fem personer anklaget for at være "moharebeh". Og flere følger utvivlsomt efter. I alt har politiet netop overgivet 300 sager til domstolene med påstande om forbrydelser varierende fra forstyrrelse af den offentlig orden til netop "moharebeh".
Samtidig har 38 parlamentsmedlemmer, som står tæt på præsident Mahmoud Ahmadinejad, fremlagt et lovforslag, der kræver, at alle fængslede demonstranter opfattes som "moharebeh" og skal henrettes inden for fem dage, efter at de er arresteret. Ifølge lovforslaget skal den hidtidige frist for at appellere dommen desuden nedsættes fra 25 dage til 5 dage.
Den tidligere britiske indenrigsminister lord David Waddington forudser i et indlæg i den amerikanske avis The Washington Times en stribe af henrettelser i den kommende tid.
– Et såret offer vil altid sparke fra sig, og denne regering, der bygger på brutalitet, undertrykkelse og overtrædelse af menneskerettighederne, vil sparke mere ud end de fleste, skriver han.
Den iranske indenrigsminister, Mustafa Muhammed Najjar, har også gjort det tydeligt, at regimet er parat til at bruge dødsstraf over for personer, der stimler sammen i gaderne.
– Fremover vil enhver, som tager del i opstande, blive betragtet som "moharebeh" og en fare for den nationale sikkerhed, sagde den iranske indenrigsminister i onsdags til det statslige nyhedsbureau IRNA.
Iranerne ved kun alt for godt, at de bør tage truslerne alvorligt. Iran er det land i verden, der henretter flest mennesker set i forhold til befolkningstallet. I 2009 blev mindst 359 mennesker henrettet frem til slutningen af november.
Henrettelser bruges ofte som straf for mord, voldtægt og andre personkriminelle sager, men det er også almindeligt at henrette politiske fanger.
– Det er en fortvivlende situation, som kun bliver værre af, at stort set ingen af dem, der bliver henrettet, har haft en retfærdig retssag, mener Irene Khan, generalsekretær i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Kort før jul kom Amnesty med en rapport, der gennemgår behandlingen af de tusindvis af mennesker, der blev anholdt under urolighederne i forbindelse med præsidentvalget i sommer. Den dokumenterer, at retssagerne mod de anklagede var en lang række farcer, hvor dommen var afgjort på forhånd, og de anklagede kun fik ordet for at tilstå eller undskylde deres brøde over for nationen.
Særlig grotesk var en serie retsmøder i august ved den revolutionære domstol i Teheran, som blev vist på nationalt tv. Her blev de anklagede ført ind i fængselspyjamasser uden advokat eller bisidder og uden, at deres familier var orienteret på forhånd.
– Disse skueprocesser understregede vilkårligheden i det iranske retssystem. De gjorde det også klart, at i politisk følsomme sager er domstolene et middel til undertrykkelse i hænderne på styret, skriver Amnesty i rapporten.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk