Fattigdomsgrænsen i Norge har skabt problemer for den siddende regering. -
- stock.xchng
Maria Dalby skriver fra Norge |
9. januar 2010
Norge har en fattigdomsgrænse, men den har skabt store problemer for den norske regering, der nu får hjælp fra oppositionen til at ændre definitionen
Flere norske børn lever i fattigdom, end før den rød-grønne regering kom til magten i slutningen af 2005. Og det til trods for, at et af regeringspartierne, Sosialistisk Venstreparti, gik til valg på at afskaffe fattigdommen i Norge.
Det lykkedes ikke, og ved valget i september sidste år blev partiet straffet af vælgerne. Partiet kunne dog blive ved magten sammen med Senterpartiet og det socialdemokratiske Arbeiderpartiet.
Problemet for regeringen er, at nordmændenes indtægter generelt er steget, mens regeringen har siddet ved magten. Fordi man har en relativ fattigdomsgrænse, så bliver beløbsgrænsen dermed automatisk hævet, og det har efterladt flere nordmænd under fattigdomsgrænsen, nærmere betegnet 132.000 nordmænd, en stigning på 5000 på et år.
Nu får regeringen imidlertid hjælp af oppositionen, der ønsker at lave en ny definition af fattigdom. Det borgerlige parti Høyre ønsker, at man skal sætte et fast beløb på, hvad der svarer til en anstændig levestandard i Norge. Ligesom den amerikanske fattigdomsgrænse, der også opererer med et absolut tal.
Regeringen har siden 2006 arbejdet på at definere en ny fattigdomsgrænse, men er endnu ikke nået frem til nogen konklusion. I stedet bryster regeringen sig af at have brugt 2,9 milliarder norske kroner mere på fattigdomsbekæmpelse end den forrige regering, ledet af Kjell Magne Bondevik fra Kristelig Folkeparti.
Det imponerer ikke Frelsesarmeen (Frelsens Hær), der til daglig hjælper fattige nordmænd.
– Vi kan se visse lyspunkter ved regeringens indsats. Der blev lavet gode tiltag sidste efterår. Men vi mangler den store indsats, der virkelig gør en forskel, siger Anne Hege Skogly, kommunikationsrådgiver ved Frelsesarmeen i Norge, og påpeger, at der findes mange måder at regne på.
Regeringen medregner eksempelvis også bistandsmidler til u-landene, og det mener Frelses- armeen ikke kommer fattige nordmænd til gode.
Frelsesarmeen ser en meget uheldig udvikling i samfundet.
– Der er ikke noget entydigt billede, når det handler om, hvor mange der har brug for hjælp. Nogle steder er tallet stabilt, andre steder er det blevet fordoblet. Men det, vi kan se, er, at der er flere børnefamilier blandt dem, der søger hjælp, siger Skogly.
Der tegner sig et generelt billede i Norge, hvor der især blandt eneforsørgere er blevet flere fat-tige. Og det går især ud over børnene. Børne- og ligestillingsminister Auden Lysbakken (SV) sagde på en konference i november:
– Vi ved, at der fortsat lever mange norske børn i fattigdom. Jeg mener, at det er helt nødvendigt at se på hele familien, når vi snakker om fattige børn. Vi må sørge for, at forældrene har en tryg og sund økonomi.
De frivillige organisationer peger, ligesom flere samfundsforskere, på, at løsningen på Norges problemer med fattigdom ikke er at ændre definitionen, men at bekæmpe den voksende ulighed i befolkningen.
dalby@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad