Juan Almendares opfordrer udlandet til at sende menneskerettighedsvagter til Honduras. -- Arkivfoto.
-
Tue Magnussen |
11. januar 2010
Justitsminister sigter en række ledende militærfolk for magtmisbrug. Det har menneskerettighedsfolk som Juan Almendares længe kæmpet for, men der er fortsat brug for udenlandsk støtte
Kuppet mod Honduras' præsident i juni har nu ført til, at landets justitsminister har sigtet en række ledende militærfolk for magtmisbrug, oplyste en talsmand for Højesteret.
Menneskerettighedsgrupper har længe bedt landets domstole anklage militæret for dets medvirken i kuppet mod den venstreorienterede præsident Manuel Zelaya og for at slå hårdt ned på hans tilhængere, efter at han var blevet udvist den 28. juni. Siden blev der holdt valg, der gav sejr til konservative Porfirio Lobo – et valg, som mange menneskerettighedsgrupper fandt udemokratisk i og med, at det gennemførtes med trusler og vold og under kontrol af det militær, der gennemførte kuppet mod Zelaya.
Blandt disse menneskerettighedsforkæmpere er Juan Almendares, der har været en central figur i den folkelige modstandsbevægelse, der i kølvandet på kuppet og frem mod valget gennemførte landsomfattende protester.
Almendares siger under et kort besøg i Danmark, at der er grund til at interessere sig for USA's rolle i hele forløbet. Han pointerer, at den amerikanske regering efter kuppet førte en slingrekurs. Først afviste præsident Barack Obama kupregeringen, så kom der blødere formuleringer og i sidste ende anerkendte Washington valget og den nye præsident. Og Juan Almendares er personligt ikke i tvivl om USA?s rolle i kuppet.
– Det er simpelthen umuligt, at USA ikke kendte til kuppet på forhånd. Man må ikke glemme, at Honduras reelt er et besat land. USA har en militærbase uden sidestykke. Både USA's militær og CIA har tæt kontakt til den honduranske hær, siger Juan Almendares, der især fremhæver det faktum, at den amerikanske viceudenrigsminister under George W. Bush, John Negroponte, havde møde med kupmagerne inden kuppet.
Juan Almendares, der selv var kandidat til præsidentvalget i 2005, understreger, at modstandsfronten i kølvandet på kuppet har været mere end bare en opbakning til Zelaya.
– Hvis man tager landets størrelse i betragtning er bevægelsen i Honduras efter kuppet den største politiske mobilisering i Latinamerika i dag. Vi har trodset udgangsforbud, tåregas og politivold. Vi har organiseret landsomfattende demonstrationer strejker. Det er den største folkelige, demokratiske mobilisering i de seneste 25 år, understreger Juan Almendares.
– Der er tale om en bred alliance af både liberale, venstreorienterede, folk med baggrund i civilsamfundsorganisationer, fagbevægelse og også dele af den katolske kirke, som også ved, at det på længere sigt drejer sig om at skabe afgørende demokratiske forandringer i det Honduras, mener Juan Almendares, der også understreger vigtigheden af solidaritet og støtte fra udlandet.
– Vi har blandt andet brug for penge til at hjælpe forfulgte og truede folk ud af landet, ligesom vi opfordrer til at sende menneskerettighedsvagter, siger Juan Almendares.
udland@kristeligt-dagblad.dkTue Magnussen er koordinator på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, og har besøgt Honduras flere gange
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad