Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Danske bibelvaner. Et arbejdsredskab for kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske bibelvaner. Et arbejdsredskab for kirken

Tine Lindhardt. -

- Martin Stampe/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

- Jeg er overbevist om, at de fleste danskere kender Bibelen, også selvom de ikke læser i den jævnligt. Men jeg synes samtidig, at det ville være dejligt, hvis flere læste i den, skriver Tine Lindhardt

IFØLGE DEN undersøgelse, Bibelselskabet fik foretaget for et år siden, og som Kristeligt Dagblad refererer i avisen tirsdag den 5. januar, læser hver tolvte dansker over 15 år i Bibelen mindst én gang om måneden, og hver sjette læser i den mindst et par gange om året.

Er det godt eller skidt? Nogle af kommentarerne på Kristeligt Dagblads hjemmeside mener, at det er overraskende mange. Kristeligt Dagblads lederskribent og andre mener, det er for få.

Jeg er overbevist om, at de fleste danskere kender Bibelen, også selvom de ikke læser i den jævnligt. Men jeg synes samtidig, at det ville være dejligt, hvis flere læste i den. Bibelen er nemlig en af de væsentligste bøger at kende og at beskæftige sig med, både når man tror på Gud og på, at Jesus er vejen, sandheden og livet, og hvis man ikke gør. Den er grundlaget for vores samfund og manges tro. Derfor skal Bibelen fortælles og læses, høres og bruges.

Mange aktører må på banen her. Kirken, skolen, forældre, kirkelige organisationer – og måske også medierne? Ét selskab eller én organisation kan ikke løfte det alene.

Annonce
BIBELSELSKABET HAR hele tiden set sig som en vigtig medspiller – og gerne som lokomotiv – i den forbindelse. Præcist derfor udgiver vi Bibelen i mange former, så den kan være, hvor mennesker er – som manga-tegneserie for børn, frit tilgængelig på nettet, som lydbibel, på mobil.

Bibelselskabet har oversat Det Nye Testamente til nudansk, så det er til at forstå, selvom man ikke er vokset op med kirke og bibel. Vi sætter Bibelen i spil og til debat i bøger som for eksempel samtalebogen "Dig, mig og Gud" og "Marsmanden" – en novellesamling over centrale bibelske beretninger.

Bibelselskabets hjemmeside bugner af inspiration til at bruge Bibelen og er en vidensplatform om Bibelen. Der udgives bibellæseplan, bibeloplukkere og profilhæfter om for eksempel mad i Bibelen, og der holdes foredrag, hvor Bibelens historier bliver fortalt ind i vores aktuelle liv som perspektiv og spejl.

BIBELSELSKABETS opgave er nemlig både at udgive bibler og at være med til at skabe interesse for bogen og få mennesker til at opdage, at Bibelen har noget at sige den dag i dag. Det har vi gjort siden 1814, og det regner vi med at gøre mange år endnu.

Det er i den forbindelse, Bibelselskabet sidste år fik lavet undersøgelsen af danskernes bibellæsning. Som et her og nu-billede, men primært som udgangspunkt for at kunne følge den på længere sigt.

Det er et godt arbejdsredskab. Men der er meget, undersøgelsen ikke viser. For eksempel om det er en bestemt del af folk i kirkelivet, der læser eller ikke læser. Og om man har et bestemt bibelsyn, hvis man læser meget, lidt eller slet ikke. Er det, sagt anderledes, en grundtvigsk m/k med en historisk kritisk tilgang til Bibelen, der læser meget i Bibelen, eller er det netop ikke? Er det medlemmer af folkekirken, der er flittige bibellæsere eller er det katolikker eller medlemmer af frikirker? Og hvordan er sammenhængen mellem læsning og brug? Skal man læse i Bibelen jævnligt for at kalde sig bruger af den, eller kan man anvende Bibelen og være kristen stort set uden at åbne den, fordi man hører den og møder den i litteraturen, salmer, lovgivningen, teater, kunst, reklamer? Fordi Bibel og kristendom på så mange måder er indlejret i vores sprog og kultur?

Der er dem, der vil svare ja til det sidste og fortsætte, at det måske derfor ikke er så vigtigt at læse i Bibelen. Det vigtige er at kende den og at anvende den. Den slags meget interessante spørgsmål svarer undersøgelsen som sagt ikke på. Men måske kan Kristeligt Dagblads læsere og andre give et bud på det? Det kunne være en vigtig og spændende debat.

Tine Lindhardt er generalsekretær i Bibelselskabet

Læs alle artikler om danskernes bibelvaner og følg debatten på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​