Hvad i al verden sker der for KD? Hvorfor har man et billede af Villy i forbindelse med den undersøgelse? Under Muhammedkrisen gik manden jo på arabisk TV og undskyldte, at vi danskere ikke havde udøvet selvcensur!!

Enig. - "En forløjet og giftig stemning" - det er en perfekt beskrivelse af offentlige arbejdspladser præget af SFere. Hvem og hvad er det, der truer ytringsfriheden? Ja, f.eks. den fordummende politiske korrekthed, der har bredt sig over alt, og så selvfølgelig Fællesskabet! Det er altid en garanti for både selvcensur og pøbelcensur. Skal Søvndal nu være frihedens vogter? I er godt nok langt ude.

§ 270
Paragraf fra Straffeloven
Lovbekendtgørelse nr 909 af 27/9/2005
Kapitel 27: Freds- og ærekrænkelser

Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267 anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.


Denne paragraf bør efter min mening straks slettes af straffeloven, for offentlige myndigheder misbruger den til at knægte forurettede borgeres ytrings- og klagefrihed.
Sagsbehandlere i det offentlige kan aldrig drages til ansvar for, hvad de siger og skriver. De journaler, man ser i f.eks børnesager beskriver side op og ned forældrenes dårligdomme. Reelle blandet med antagelser, rygter og projektion.Ikke et eneste positivt udsagn.
Sådanne forældre findes ikke i virkeligheden.
Når folk så mister besindelsen og svarer igen med samme mønt, stævnes de for injurier efter denne paragraf
Deres udtalelser er sande og bevislige.
De skulle blot være mere høviske end den offentligt ansatte.
Mange af disse sager kommer aldrig til offentlighedens kendskab, fordi de er så betændte og på en bagvendt måde borgerens eneste mulighed for at ytre sig.
Eks 1: Plæneklippersagen i Køge:
En lovlydig borgers liv var i mange år forpestet, fordi en bestemt embedsmand konstant gav usande oplysninger.
Borgeren mistede besindelsen og kaldte vedkommende løgner.
Borgeren blev dømt til almindelig overraskelse. Dommerens vise ord: "Embedsmanden viderebragte det, han vidste eller troede at vide!"
Embedsmanden fremførte i retten, at han engang havde set en træbygning og antog, den tilhørte tiltalte.
Så meget for den sagsbehandling i teknisk forvaltning.
De ansatte kan roligt sove videre.

I Morsø Kommune verserer en lignende sag.
Nogle borgere er i mange år forfulgt, beskyldt og klart forurettede.
Nu har de kaldt den almægtige sagsbehandler diverse uhøviske ting i vrede og afmagt.
Det skulle de aldrig have gjort.
Underligt nok har vedkommende aldrig taget til genmæle overfor TV, der ellers har påvist omfattende kriminalitet af allerværste skuffe.

Vagn Greve har begået værket: Bånd på mund og hånd... hvor han påpeger, at ytringsfriheden er det kosteligste frihedsgode, som er ved at glide os af hænde.
Det kan jeg kun give ham ret i. Jeg undrer mig blot over, hvorfor den slags aldrig kommer fra fungerende dommere, professorer,inspektører etc.; men kun fra afgående/afgåede.
Skulle det mon stå lige så skralt til med offentligt ansattes ytringfrihed som med min?

"ytringsfriheden er det kosteligste frihedsgode, som er ved at glide os af hænde.
Det kan jeg kun give ham ret i"

Jeg er rigtigt træt af denne guddommeliggørelse af ytringsfriheden. Det er muligt at du ikke tænker den 'guddommeliggjort', men sådan virker det.

Lad os tale om ytringsansvarlighed fremfor ytringsfrihed, eller i det mindste tænke det sammen.

Lad mig citere fra min hjemmesides punkt om ytringsfrihed:

"I virkeligheden er denne foragt for det, som er bleven kaldt selvcensur, bemærkelseværdig, al den stund, at vi alle bruger den til dagligt, selvom vi måske forsøger at kalde det noget andet: "Juridisk set er ytringsfriheden begrænset af forbuddet mod injurier, racisme og blasfemi. Men sund fornuft hører også med, og det skader ikke at tænke sig om. Hver eneste dag begrænser mennesker deres ytringsfrihed i omgangen med hinanden. Ellers ville man aldrig kunne begå sig i et ægteskab, med sine venner eller på en arbejdsplads. Uden omtanke i debatformen ville samfundet falde fra hinanden. Det er en del af civiliseret omgang at vise andre mennesker respekt, og et samfund har intet ud af at genere troende " (s. 32 i Gud bevare Danmark af Erik Bjerager)."

Selvcensur er i mine øjne en god ting, men bør naturligvis ikke udspringe af frygt, men af moral og empati.

http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02580454.

Jeg fremturer og hævder, at § 267 strider mod praksis ved menneskerettighedsdomstolen, fordi også - og især sande beskyldninger forfølges.
Ligeledes mener jeg, at ytringsfriheden burde værdsættes efter fortjenest, fordi ord skaber virkelighed og i bedste fald oplyser om andres virkelighed.
Ifølge domstolen skal især myndigheder finde sig i berettiget kritik og klager, uanset disses form.
Hvordan skal vi rette skævheder og urimeligheder i samfundet, når vi ikke må tale og skrive frit? Hvordan lave fornuftige beslutninger, når meninger og ytringer undertrykkes?
Der er stor forskel på ytringsfrihed og ytringspligt.
Kun når jeg er vidne til en forbrydelse, et lovbrud har jeg ytringspligt (gælder også for offentligt ansatte).
Det ville også være ønskeligt, hvis de med mest insiderviden havde pligt til at udtale sig, når demokrati og retssikkerhed efter deres bedste overbevisning truer med at køre af sporet.
I øvrigt kan jeg holde mund eller selv tage følgerne.
Skulle jeg mene, at min nabo er en dum so, kan jeg holde det for mig selv eller finde mig i at inkassere en lige venstre som fortjent.
Der er ingen grund til, at kunstnere og presse pålægger sig selv censur med hensyn til seriøs kritik.
Og dog. Statsstøtten kan ryge en tur.
Det kan DR tale med om.
Mon ikke også andre medier skeler til fordelen ved at holde sig gode venner med dem, der bestemmer?

Med hensyn til muhammedtegningerne er sagen speciel.
Ifølge Jyllands Posten var hensigten at genere og forhåne muslimer i en situation, hvor Danmark førte krig. Ja, netop mod muslimer.
Det er at føje spot til skade.
Kunne de tåber så blot have ladet sagen dø i stilhed. Men nej, nu har rabiate muslimer fået et påskud.
Jeg benægter ikke, at Westergård og pressen har ret til at ytre sig forhånende; men vil de tage følgerne af deres uforstand?
Hvis en i øvrigt sagesløs person forfølges, chikaneres og trues på livet - typisk af en tidligere ægtefælle/kæreste, får vedkommende så nogen beskyttelse?
Nej, allerhøjst får man et nyt navn og besked om at flygte for livet.
Pøv at unddrage dig narkogæld og dummebøder og se, hvad der sker.
Bladtegneren har i øjeblikket 30 livvagter betalt af skatteyderne. Hvad diverse medier har i den anledning, ved jeg ikke.

Ytringsfriheden er ikke underlagt noget lødighedskrav. Derfor må man også akceptere brud på takt og tone og tilsidesættelse af hensynet til andres følelser. Det er måske beklageligt, men det er dog ikke så katastrofalt som, det ville være at lade sig intimidere. Måske tegningerne var en dumhed, men det øjeblik, de var blevet offentliggjort, var der ikke andet at gøre end at så ved, at de er beskyttet af ytringsfriheden.
Også i denne sag har SF demonstreret deres utroværdighed til fulde. F.eks. Pernille Frahms tåbelige distinktion ml. ytringsfrihed og ytringspligt. Denne distinktion tåler ikke dagens lys efter rødvinssnakken.
Men først og fremmest har Søvndal været hele turen rundt i manegen.
http://www.berlingske.dk/danmark/villy-soevndals-rundtur-i-muhammed-sagen
Desværre viser meningsmålingerne at frækhed belønnes. Det bliver den i dag sikkert også.

Gad vide hvor mange kunstnere, der af frygt for at Dansk Folkepartis trusler om at skære i kunststøtten, har selvcensureret deres kritik af regeringen og dens støttepartis politik? DF var da f.eks. hurtig ude med at forlange Lars von Triers støtte til filmen "Dogville" kigget efter i sømmene, da Triers film indeholdt kritik af USA.

Selvcensur af respekt og empati er meget bedre end selvcensur af frygt.

Og hvis nogle få havde udøvet selvcenur af respekt og empati i tide, ville mange næppe nu udøve den af frygt.

Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.

Jeg kan kun være enig med Carsten Snedsted.


Else Sommer hævder at tegningerne blev til fordi politikken ønskede at forhåne muslimerne som Danmark førte krig imod.

Andre igen fremhæver Søvndals rolle i debatten, men ingen nævner Anders Foghs håndtering af det vi nu kender som "Muhammed-krisen".



Tillad mig lige at skitsere følgende facts.


Forfatteren Kåre Bluitgen havde skrevet en bog om profeten Muhammed som han ønskede at få illustreret men ingen tegnere, som han havde spurgt havde ønsket at medvirke da de ikke ønskede at forage muslimerne. Hans undren bliver bragt i JP.

Denne artikel får 12 danske tegnere til at komme med deres bud på hvorledes profeten Muhammed ser ud. Disse bringes i JP den 30 sep. 2005.

12 oktober afviser Anders Fogh at mødes med 11 ambassadører fra muslimske lande.

November 2005 rejser en delegation af herboende immamer til Mellemøsten og fremviser billeder/tegninger der intet har med de 12 Muhammed tegninger at gøre. Bl.a et fotografi af en mand med grisetryne fra Frankrig, som ikke forstiller Muhammed. Som følge deraf opfordre international sammenslutninge af lærde muslimer til boycot af danske vare.

Den 1 februar 2006 bringes tegningerne i flere europæiske aviser.

Den 2 februar går Fogh på arabisk tv og hævder at danskerne ikke har ønsket at fornærme muslimerne og at han personligt tager afstand fra tegningerne

4. februar 2006 ser vi de første afbrændinger af danske ambassader og flag.


16 marts inviteres alle udenlandske ambassadører til møde i Udenrigsministeriet, som led i en diplomatisk offensiv for at mindske "muhammed-krisen".

Oktober 2006 Nyhedsavisen viderebringer en række videooptagelser fra Dansk Folkepartis Ungdom, hvor profeten Muhammed både bliver tegnet og hånet.




I dag kan vi kun spørge os selv om Anders Fogh kunne havde afværget krisen, såfremt han havde mødtes med de 11 ambassadøre og forklaret at ytringsfriheden i Danmark tillader disse tegninger og at regeringen ikke kan udøve censur på pressen??? Personlig tror jeg at vi ikke havde haft en Muhammed-krise havde Fogh reageret anderles, men det får vi aldrig vished for.


Vi kan lideledes spørge os selv om hvilken dagsorden herboende immamer havde med at rejse til Mellemøsten og fremlægge "falsk" på tegninger. Disse imamer benyttede sig i rigt mål af deres (danske) ytringsfrihed og bragte ved og tændvæske til et bål der knap nok eksisterede


Vi kan yderemere spørge os selv hvordan en statsminister kan gå på arabisk tv i sin egenskab af statsminister og på vegne af den danske regering at komme med en udtalelse og derefter kan i selv samme udsendelse udtale sin personlig holdning???? Fogh var der i sin egenskab af statsminister og ikke som privatpersonen Anders


Vi kan måske også undre os over at DF´s ungdom laver en vidio som håner Muhammed. Deres dagsorden kan man dog ikke være i tvivl om.



Forstår jeg Kåre Bluitgen undren over at ingen ønskede at tegne Muhammed?

Nej for når han har skrevet en biografi om Muhammed, bør han have sat sig så meget ind i religionen at han burde vide at det iflg islam ikke er tilladt at afbillede profeten. (Lige så lidt som man i den kristne tro må afbillede Gud).

Forstår jeg tegnerne? Ja som dansker forstår jeg udmærke den mekanisme at man ikke vil dikteres udefra hvad man kan/skal/bør. Personligt kan jeg kun håbe at de tænkte over det deres motivation for at fremkomme med tegningerne fremfor blot at lade sig provokere til at tegne dem.


Forsvarer jeg tegningerne? Nej, jeg syntes de var uetiske, og burde aldrig havde været tegnet efter min mening. Alligevel vil jeg til enhvertid forsvare tegnernes ret til at tegne dem.

".

Ytringsfrihed bør ikke tilsidesætte socialesamspilsregler og "god omgangstone". Vel er ytringsfrihed en af grundpillerne i et demokrati, men den skal til enhver tid afspejle den moral og etik, vi står for som danskere, hvis jeg ser bort fra Pia Kjærsgaard som har gjort det socialt acceptabelt at føre "svinsk tale".