Pavens kalender for 2010 er ikke kun katolsk

I maj går turen til Portugal, hvor højdepunket bliver et besøg på det berømte Maria-valfartssted Fatima. Det bliver et meget katolsk program, men allerede i juni, når Benedikt rejser til Cypern, kommer der flere facetter til. Øen er delt i en græsk og en tyrkisk del, og forholdet til islam og dialogen med den ortodokse kirke vil naturligt komme i fokus. Den samtale har fået øget fremdrift efter valget af en ny generation af ortodokse ledere de seneste år, ligesom den ortodokse kirkes erfaringer med sekulariseringen i Vesteuropa, hvor flere ortodokse menigheder skyder frem i disse år, spiller en rolle. Politisk er der også bevægelse, og der tales nu om en snarlig opgradering af de diplomatiske forbindelser mellem pavestolen og Rusland til højeste niveau.

Alligevel bliver det nok pavens besøg i England og Skotland til september, vi vil høre mest om herhjemme. Det er det første pavelige statsbesøg i Storbritannien nogensinde, og Benedikt forventes at saligkåre den berømte engelske teolog fra det 19. århundrede, kardinal John Henry Newman. Det vil være populært, også blandt ikke-katolikker, for selvom Newman oprindeligt var anglikaner og senere blev katolik, nyder han fortsat bred anerkendelse som en af nationens store sønner.

Lidt malurt i bægeret kan dog ikke undgås. Katolske præsters sex-overgreb på mindreårige i nabolandet Irland vil kaste deres skygge over pavens englandsbesøg. Og saligkåringen af Newman vil vække fornyet opmærksomhed om pavens tilbud fra oktober sidste år til anglikanere, der er frustrerede over udviklingen i deres egen kirke, om at blive katolikker uden helt at slippe deres anglikanske identitet.

Det forslag har harmet mange englændere, der ser det som et snigløb på en kirke, der i forvejen har vanskeligheder nok. Men pavens tilbud – som Vatikanet kalder en "pastoral gestus" – udspringer af henvendelser fra anglikanske grupper og er derudover båret af traditionelle kristne forestillinger om kirkelig enhed.

Det kender man alt til i den ortodokse lejr, om end det stadig debatteres, hvordan enheden skal gennemføres. Derfor følger Konstantinopel og Moskva udviklingen med den største opmærksomhed – og det ved man i Rom. Paven kan ikke tilbyde anglikanerne noget, der vil bringe tilnærmelserne til de ortodokse i fare. Og de anglikanere, der måtte tage imod pavens tilbud, skal være opmærksomme på, at Benedikt også kigger mod øst.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

I klummen "Kirken i verden" analyserer og vurderer Kristeligt Dagblad hver uge nye tiltag og tendenser i internationalt kirkeliv. Klummen skrives i 2010 på skift af mag.art. Andreas Rude om især katolske forhold, teologilektor Peter Lodberg fra Aarhus Universitet primært om lutherske, nordiske og økumeniske anliggender samt religionssociolog og lektor Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet med hovedfokus på ortodoks kristendom.