Præsteleverandøren

Dengang fungerede Haslev udvidede Højskole således som en af fødekanalerne til det teologiske studium og præsteembeder i folkekirken. Sådanne fødekanaler, som kan levere præster med et kulturåbent kristendomssyn – som det blev praktiseret på Haslev udvidede Højskole – savner Ivar Brændgaard i dag. Han synes også, at de teologiske fakulteter, som i en årrække har døjet med faldende studentertal, i højere grad bør tilpasse uddannelsen til den præstestilling, de fleste teologer trods alt havner i, og i øvrigt være langt mere udfarende.

– De teologiske fakulteter skal naturligvis stadig have deres undervisningsmæssige frihed og ikke være bundet af konfessioner eller underlagt folkekirken, men man kunne godt gå et stykke af vejen. Ellers risikerer vi at ende med norske tilstande, hvor de fleste af præsterne er uddannet på Menighetsfakultetet, som drives af den kirkelige højrefløj. En sådan ensretning af præster ser jeg som en ulykke for den danske folkekirke, som jeg vil beklage meget.

Den 60-årige Ivar Brændgaard er vokset op i Thy og kom som dreng med i det meget aktive KFUM i Hurup. Her mødte han en kristen forkyndelse, hvor der var højt til loftet og plads til at diskutere og sætte spørgsmålstegn ved det bibelske budskab

– hvilket var højst velkomment og nyt i et indremissionsk miljø med en indremissionsk præst.

I gymnasiet var han i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, hvor han for alvor fik færten af, at teologi var spændende og "åbnede op for en rigdom af viden og spekulationer, der gav afsæt til mange diskussioner".

En undersøgelse fra dengang viste, at kun 21 procent af dem, der var begyndt på teologi i efteråret 1971, havde valgt uddannelsen for at blive præst.

– Det var lidt af et modestudium på dette tidspunkt, blandt andet takket være de store Århus-teologer, som deltog i den offentlige debat, og skabte interesse for faget. Men de fleste ville altså ikke – i modsætning til mig – være præster. I dag er det omvendt. Nogle af dem, der ikke ville være præster, blev det i øvrigt alligevel.

Selvom teologen Brændgaard nu kun en gang imellem bestiger en prædikestol på fritidsbasis, er teologien og det kristne værdi-grundlag i daglig anvendelse. Det er teologien og kristendommen, han trækker på, når etiske spørgsmål er til diskussion og skal afgøres på den regionale tv-station.

– Da jeg i sin tid søgte jobbet, tænkte jeg, at det kun ville være mine lederevner og -erfaringer, jeg ville kunne tage med over i det nye job, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kom til at bruge meget mere af mit teologistudium, end jeg havde regnet med.

– Under teologistudiet blev de etiske problemstillinger, vi studerende skulle forholde os til, altid belyst med eksempler fra litteraturen. Det var de teologiske professorers referenceramme, og det kunne godt en gang imellem synes lidt verdensfjernt.

– Som ansvarshavende på en tv-station får man derimod konflikterne direkte fra dagligdagen og helt ind på livet: Hvad skal vi sende, og hvornår må vi afstå fra at bringe et indslag, fordi vi ikke etisk kan stå inde for det? Vi står ofte i etiske konflikter, hvor vi må træffe valg, der har store konsekvenser for enkeltpersoner, og hvor vi derfor indimellem må afstå fra at bringe et indslag, fordi hensynet til den enkelte må gå forud.

Ivar Brændgaard konkluderer, at der er "mange flere etiske konflikter i det her job, end jeg anede.", og belyser med nogle konkrete eksempler: Blandt andet var der indslaget med en fuld ung mand fra nattelivet i Struer, som gav anledning til senere selvransagelse, da tv-direktøren blev konfronteret med hans grædende mor. Og pædofili-offeret, som velformuleret stod frem og fortalte om de overgreb, han havde været ude for.

– Vi mente, at det kunne være en hjælp for andre pædofili-ramte børn og unge, men blev bagefter kritiseret for ikke at have taget tilstrækkeligt hensyn til den pågældende og hans forhold til familie og omgangskreds.

– Jeg har ikke ondt af, at man i tv går hårdt til svindlere og bedragere og den slags folk. Det er derimod noget helt andet i forhold til almindelige mennesker, som måske ikke er vant til at være i søgelyset og nemt kan komme til at føle sig udstillet. For tv er et meget voldsomt og gennemslagskraftigt medie.

Netop dette er man på stationen blevet mere bevidst om gennem årene, fastslår Ivar Brænd-gaard.

– Grænserne var betydeligt videre, da vi startede. I dag er vi mere "humane" og forsøger at tage mere hensyn til de mennesker, vi får på skærmen.

Som regional tv-direktør har Ivar Brændgaard været med til at opbygge TV/Midt-Vest fra grunden. Kanalen blev i starten af vittige hoveder udråbt til "præstekanalen", da også den daværende formand var præst. Den tid er forlængst forbi, men der er flere kirkelige udsendelser i TV/Midt-Vest end på andre regionale tv-stationer.

– Det skyldes selvfølgelig også, at det kirkelige står stærkere i denne del af landet, men samtidig er vi åbne over for den kirkelige dækning.

Hver aften året rundt lukker mellem hver fjerde og hver femte i stationens sendeområde op for TV/Midt-Vests udsendelser.

– Vores succes skyldes i høj grad, at vi ikke kun satser på at være en nyhedskanal, men forsøger af afspejle vest- og midtjyder i lyst og nød. I de traditionelle nyheder skal der være en konflikt, men vi fortæller også de mange positive menneskelige historier, i det folkelige som det kirkelige liv.

steens@kristeligt-dagblad.dk